Åbne Døre i Kunst2100

Fire kunstnere fra Kunst2100 udstiller værker i forskellige medier og inviterer indenfor til en sanselig kunstoplevelse.

Birthe Liktner, Dorthe Eriksen, Dot Gomard og Vicki Mailly præsenterer et bredt udvalg af kunst i forskellige udtryk og materialer. Sidste weekend i april har du en særlig mulighed for at møde kunstnerne bag værkerne, høre om deres arbejde og komme tættere på processen bag.

Udstillingen er en del af Kunst2100s “Åbne Døre”, hvor kunstnere med tilknytning til Østerbro fremviser deres kunst. Kunst2100 er en forening af lokale kunstnere, der bor og/eller arbejder i postnummer 2100, og som hvert år inviterer indenfor til kunstoplevelser.

Der er fernisering fredag 24.04. kl. 14-18. samt lørdag og søndag 25 & 26.04 fra kl. 12-16

Fri entré.

 

 

 

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 3C

2100 København Ø
Del med