Antosia + Victor Hauch + Chirons Room (DK/SE)
Aftenen bindes sammen af optrædende vært Jacob Speake og byder på tre artister, der hver især arbejder med musik som et rum for fordybelse og refleksion.
Victor Hauch skriver musik som et modsvar til forventningen om altid at skulle fremstå smart og cool. Med fokus på indre ro og ærlighed udfordrer han overfladiske idealer og peger på, hvordan musik kan skabe mere nærvær – både i relationen til os selv og til hinanden.
CHIRONS ROOM åbner et intimt rum for bekendelser, bevægelse og ro. Musikken kredser om queer skam og styrke, kærlighed mellem kvinder, død og den fælles bevidsthed, vi alle er en del af. Med autotune, synthesizere, trommer, guitar og træblæsere bevæger musikken sig mellem det konfronterende og det sårbare og skaber et lydunivers, hvor begge dele får plads.
ANTOSIA (PL), Warszawa-født og baseret i København, arbejder i krydsfeltet mellem elektronisk musik og sangskrivning. Hendes drømmende og melodiske lyd bevæger sig frit mellem RnB, breakbeat, hiphop, electronica, house og techno. Med rødder i korsang og en nysgerrig tilgang til elektroniske formater skaber ANTOSIA musik, der både er personlig og stemningsmættet.
Praktisk info
Lørdag 31.1 kl. 20 / Dørene åbner kl. 19.30
Billet: 80 kr. / 40 kr. for studerende
Find billetter i forsalg på billetto.dk
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18