Batidas Internationale Gadeteaterfestival: Social Salto
Den ungarske performer Imre Bernath forvandler hverdagens bevægelser til legende og overraskende øjeblikke i et levende streetshow, hvor akrobatik, dans og klovneri smelter sammen.
I Social Salto er det fysiske teater i centrum. Her opstår humor og poesi i mødet mellem krop, fantasi og publikum. Imre Bernath arbejder i øjenhøjde med sit publikum og inddrager tilskuerne som aktive medspillere, så forestillingen hele tiden formes af rummet og de mennesker, der er til stede.
Forestillingen viser, hvordan små hverdagsøjeblikke kan forvandles til noget større, når de bliver løftet ind i et legende og sanseligt univers. Uden behov for ord skaber han et åbent og inkluderende scenisk sprog, hvor alle kan være med – uanset alder og baggrund.
Social Salto er en del af Batidas gadeteaterfestival i Brønshøj og inviterer til fælles oplevelse, grin og små mirakler i gadeplan.
Forestillinger på Brønshøj Torv bag BRØK
Torsdag 13. august
18.00 – Social Salto
19.00 – Ouverture
Fredag 14. august
16.00 – Solo for to
17.00 – Street Coffee
Lørdag 15. august
Batidas Internationale Gadeteaterfestival
Oplev verdensklasse gadeteater i dit nabolag!
13.–16. august fylder Batidas Internationale Gadeteaterfestival gaderne i Bispebjerg, Brønshøj og Tingbjerg med gratis, internationalt gadeteater i alle afskygninger. Festivalen byder på alt fra akrobatik og klovneri til musikalske og fysiske forestillinger – for både børn, unge og voksne.
Festivalen er programlagt og præsenteret af det københavnske teaterensemble Batida, som både deltager med egne forestillinger og har inviteret internationale artister med.