Batidas Internationale Gadeteaterfestival: Solo for to
Dirigenten er klar, og koncerten skal til at begynde. Men én efter én ringer medlemmerne af Sweet Seven Magic Orchestra og melder afbud.
Tilbage står kun én musiker – orkestrets mindst imponerende medlem, som mest af alt interesserer sig for mad og fodbold. Det tegner til en regulær katastrofe.
Alligevel udvikler aftenen sig i en uventet retning, da dirigenten og den tilbageværende musiker opdager, at de faktisk har mere tilfælles, end nogen af dem havde forestillet sig. Langsomt opstår der en ny form for samspil, hvor forskellighed bliver til styrke.
Solo for to er en musikalsk og komisk fortælling om mødet mellem modsætninger, og om hvordan noget nyt kan opstå, når tingene ikke går som planlagt. Forestillingen munder ud i en højst usædvanlig sang fra den lille landsby Libovich – og i en påmindelse om, at fællesskab kan opstå de mest uventede steder.
Forestillinger på Brønshøj Torv bag BRØK
Torsdag 13. august
18.00 – Social Salto
19.00 – Ouverture
Fredag 14. august
16.00 – Solo for to
17.00 – Street Coffee
Lørdag 15. august
Batidas Internationale Gadeteaterfestival
Oplev verdensklasse gadeteater i dit nabolag!
13.–16. august fylder Batidas Internationale Gadeteaterfestival gaderne i Bispebjerg, Brønshøj og Tingbjerg med gratis, internationalt gadeteater i alle afskygninger. Festivalen byder på alt fra akrobatik og klovneri til musikalske og fysiske forestillinger – for både børn, unge og voksne.
Festivalen er programlagt og præsenteret af det københavnske teaterensemble Batida, som både deltager med egne forestillinger og har inviteret internationale artister med.
Kontakt
Brønshøj Torv
Brønshøj Torv