Cumfort x Queer Me Up x The House of Tricksters | Alternative Pride 2026

Kom med til Alternativ Torsdagsfest i Råhuset - med live podcast, dragshow og dansegulv fejrer vi queer fællesskaber og skaber plads til både refleksion og fest.

Denne aften lægger vi ud med en live podcast-samtale mellem Cumfort og Carla Zafirakos (vært på podcasten Queer Me Up) om queer fællesskaber og betydningen af at skabe trygge og inkluderende rum. Begge deler erfaringer og perspektiver på arbejdet med queer events og fællesskaber, og hvorfor de har en særlig betydning for mange queer personer.

Senere indtager Leo Patra scenen og laver Råhuset om til sit drag-hus The House of Tricksters, som har haft residency på Onkel Dannys Plads hele foråret. Her har en bred vifte af personer med interesse for performance persona udviklet en række gruppe- og solo-shows, som de ser frem til at dele med publikum denne aften. 

Efter showet er dansegulvet åbent, så aftenen kan fortsætte med musik, dans og fællesskab. Når programmet slutter hos os, er der mulighed for at fortsætte aftenen til Flinta Pride i Pumpehuset.

Hvem er Cumfort? 

Cumfort er en queer, eventbaseret forening, der arbejder med reproduktiv aktivisme, radikal omsorg og community building. Gennem tværkunstneriske initiativer og events skaber foreningen inkluderende fællesskaber og arbejder for en mere omfavnende kultur i Københavns queermiljø. 

Cumfort er stiftet i 2024 af Kathrine Wind Nielsen (alle pronominer), Max Mailund (de/dem) og Terese Augusta Lindegaard (hun/hende).

Alternative Pride 2026

Arrangementet er en del af vores festival Alternative Pride 2026 på Onkel Dannys Plads samt i Råhuset, ODP3 og Ovenpå, hvor du i løbet af ugen kan opleve alt fra burlesque show, drag workshop og fællesspisning til speed dating, slow dating og talks. 

Klik her for at læse mere og se hele programmet for Alternative Pride 2026. 

Vigtige informationer

Arrangementet er gratis. 
Råhusets døre åbner kl. 19. 
Onkel Dannys Plads er åben hele dagen og aftenen. 
Queer Me Up live podcast starter kl. 19:30. 
The House of Tricksters dragshow starter kl. 21:00. 
DJ’s går på ca. 21:30-23:00. 

Der er kapacitet til max. 150 personer i Råhuset. Du kan gratis hænge din jakke på garderobestativet i gangen ved toiletterne. Garderoben er ikke bemandet, og det er på eget ansvar.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med