Dive-In 48 Film Festival

Oplev den prisvindende islandske film Virgin Mountain som afslutning på festivalen i samarbejde med Icelandic Movie Night. En rørende fortælling om ensomhed, mod og kærlighed.

Festivalen rundes af med en særlig visning af Virgin Mountain (2015), instrueret af Dagur Kári. Filmen følger Fúsi, en mand i fyrrerne, der lever et stille og rutinepræget liv uden for fællesskabet. Da nye relationer uventet opstår, udfordres hans trygge hverdag, og han må tage stilling til, hvordan han vil leve sit liv.

Filmen er internationalt anerkendt og har modtaget både Nordisk Råds Filmpris samt flere priser på Tribeca Film Festival, herunder for bedste film, skuespiller og manuskript. Med sin blanding af humor og alvor fortæller den en stærk historie om ensomhed, fordomme og længslen efter nærhed.

Visningen er en del af et særligt samarbejde med Icelandic Movie Night og markerer afslutningen på årets festival.

Kontakt

HUSET, Husets Biograf

Rådhusstræde 13

1466 København
Del med