Fælledens Dag x Fælledens Skatkammer – stedet for livslange naturoplevelser
Naturen giver ro, nærvær og en følelse af forbundethed, som styrker vores trivsel. På Amager er vi heldige at have Amager Fælled – et unikt naturområde med vilde heste, kreaturer, geder, fugle, blomster, spiselige planter, vandhuller og åbne vidder.
Til Fælledens Dag inviterer Miljøpunkt Amager sammen med bl.a. Amager Vest Lokaludvalg, Danmarks Naturfredningsforening, Københavns Kogræsserlaug, Amager Fælleds Venner og Natur & Ungdom dig til at gå på opdagelse i Fælledens Skatkammer. Gennem ildsjæles og eksperters viden får du nye perspektiver på naturen og inspiration til naturoplevelser, der varer hele livet.
Lørdag den 19. september kl. 10-14 i Københavns Kogræsserlaugs Kofold.
Se programmet på miljopunkt-amager.dk.
Kontakt
Københavns Kogræsserlaugs Kofold på Amager Fælled
2300
København S