Fællesspisning i Prismen X oplæg om børnenes sundhed

Kom og vær med til en hyggelig aften fyldt med god mad, samvær og fællesskab.

Hyggelig og uformel fællesspisning på Amager.

Har du lyst til en hyggelig aften hjemmelavet mad og rare mennesker? Så kig forbi vores fællesspisning, som vi holder hver anden torsdag i de ulige uger, og til en overkommelig pris, hvor alle kan være med. 

Kl. 17:45 åbner vi døren, og præcis kl. 18:00 bliver maden serveret. Når maden er spist, er der tid til et lille kulturelt indslag, workshop eller en sjov leg for børn, hvor de voksne også kan deltage.

Fælles rammer for fællesspisningen

Fællesspisningen er et socialt arrangement, hvor formålet er at møde nye mennesker og skabe fællesskab. Derfor kan vi ikke garantere, at familier eller større grupper kommer til at sidde samlet, og man skal forvente, at vi beder nogle gæster om at sætte sig ved et andet bord, så der bliver en god fordeling, og derved undgår vi, at nogen sidder alene.

Forældre har ansvaret for deres børn under hele arrangementet. Af hensyn til sikkerheden og de øvrige gæster beder vi om, at børn ikke løber rundt mellem bordene, opholder sig ved serveringsbordet eller går ind i sportshallen uden tilladelse. Tak for jeres forståelse og hensyn.

Dagens indslag

I aften får vi besøg af en sygeplejerske fra Center for Børn og Unges Sundhed, som vil fortælle om gratis hjælp til dit barns sundhed og trivsel.

Om maden

Menuen består af en simpel ret, dertil en dessert samt kaffe, the og vand. Vi kan ikke oplyse den præcise menu inden dagen, dog vil den altid være vegetar, f.eks. en suppe eller en risret.

Medbring gerne noget at drikke.

Program

kl. 17:45-18:00 Ankomst.

kl. 18:00 Vi går til bords.

kl. 18:45 Oplæg.

kl. 19:30 Tak for i aften!

Billetter

Billetsalg åbner torsdag d. 13. august, kl. 10:00.

Voksen, 30kr.

Barn under 14 år, 15kr.

Beløbet kan ikke refunderes, men du kan overføre din billet til en anden.

Fællespisning i Prismen er arrangeret i samarbejde med Amagerplanen.

Kontakt

Prismen

Holmbladsgade 71

2300 København S
Del med