Faunea + Elias Johnen (DE) + Anne Lærke
Faunea
Med ’Asia-Scandinavia-Inka’ rødder inviterer Faunea lytteren ind i et mystisk, mørkt univers, hvor hendes karakteristiske stemme forener intim følsomhed med rå minimalisme som giver associationer til eklektiske sangere som Björk, Die Antwoord og MØ. Hun opnåede international anerkendelse, da hendes sang "Sound of Breaking" blev brugt i Netflix-serien Tiny Pretty Things. Siden har hun samarbejdet med kunstnere som Muri, Nonsens og DEW og lanceret sit eget pladeselskab som uafhængig kunstner. Singlen "Satellites" markerede en ny begyndelse, efterfulgt af "Jellyfish" og hendes mest streamede nummer, "FOREVER". Til Klub Geyser optræder hun i et nyt akustisk format med kun en guitar og hendes stemme.
Elias Johnen (DE)
As a solo artist, Elias Johnen brings summery alternative pop with international influences from his hometown Munich. Whether you want to dance the night away or let yourself drift through the evening to relaxing and sometimes melancholic sounds, his music has something for everyone.
Elias Johnen bringer sommerlig alternativ pop med en international vibe med fra hjembyen München. Uanset om du vil danse natten lang eller lade dig drive gennem aftenen til afslappende og til tider melankolske lyde, har Elias’ musik noget for enhver smag og sindsstemning.
Anne Lærke
Amagers egen lokale sangfugl, Anne Lærke, spiller ærlige pop-sange skrevet midt i babygråd og lange ammesekvenser i sangerindens lille lejlighed. De tager lytteren tilbage til en uforpligtende ungdomstid med engangsknald, høje sko og kolde elefantøl, men manifesterer også de følelser, som hører med at blive mor. På scenen er Anne Lærke altid charmerende og nærværende og musikken er præget af iørefaldende linjer og jazz-inspireret harmonier.
Anne Lærke debuterede i 2015 med mini-albummet Nede fra Gaden og har tidligere spillet på Nemoland, Nakke festival, Copenhagen Jazz Festival mv. Efter en barsels pause er hun tilbage med en ny, mere voksen lyd, som foreviges på en EP, der udgives sommeren 2025.
Praktisk info
Fredag den 24. januar kl. 20 / Dørene åbner kl. 19.30
Billet: 80 kr / studerende: 40 kr.
Find billetter i forsalg på billetto.dk
Koncerterne er med unummererede siddepladser.
Om Klub Geyser
Klub Geyser er en tilbagevendende sangskriver-showcase, med cirka ni årlige koncertarrangementer i Kulturhuset Islands Brygge, hvor der typisk er tre-fire navne på plakaten, som hver især spiller kortere sæt af 30 minutter.
De optrædende er en skøn blanding af spritnye upcoming-navne og mere rutinerede solister og bands fra både ind- og udland.
Vil du gerne optræde til Klub Geyser? Kontakt booker og musikvært Jacob Speake på jacobspeake@hotmail.com
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18