FerieCamp i Valby - Sommerferien uge 32

FerieCamp i Prøvehallen i Valby omdanner hallen til et kæmpe aktivitetsrum hvor børn og unge kan skifte mellem forskellige sportsgrene, lege, stafetter og fælles udfordringer. En hel uge med fart, sjov og sved på panden.

Program

Mandag til fredag kl. 09.40–16.00 i Prøvehallens foyer

Her melder man sig hver dag, når man ankommer til campen. Børnene bliver registreret og vi hjælper dem videre til de aktiviteter som de har lyst til at deltage i. Det er også her man kan blive hjulpet i gang med et foreningstilbud, hvis der er noget barnet har prøvet på campen og gerne vil begynde at gå til din fritid. ALLE forældre er meget velkomne til at komme her for vejledning og spørge om alt, fra kontingentstøtte til foreningstilbud, opstart m.m. eller blot for at drikke en kop kaffe, mens børnene deltager i aktiviteterne og har det sjovt. 

Fælles morgengymnastik 

Mandag til fredag kl. 09.50–10.00 på Porcelænstorvet.

Få gang i led, muskler og smilebåndet, så både krop og sind er klar til en dejlig dag. Hver dag starter med en sjov morgengymnastik, så vi er klar til alle de fede ting vi skal lave i løbet af dagen.

Eftermiddags snacks

Mandag til fredag kl. 14.00-14.30

Der vil dagligt være enten friske boller/kage/kiks/frugt og saftevand/vand/juice til de børn og unge der deltager. Vi opfordrer dog alle børn til at tage en stor madpakke, lidt snack og drikkedunk med til dagen.

Mindfulness, massage og afslapning

Mandag til fredag kl. 14.30-15.45 i  Multisalen, Prøvehallen

Lær små øvelser til afslapning og ro. Få kroppen helt ned i gear efter en lang dag fyldt med fede aktiviteter.

En god historie 

Mandag til fredag kl. 15.45 i Multisalen, Prøvehallen.

Vi står klar med de bedste tips, inspiration og gode ideer til læsning. Hver dag slutter dagen af med højtlæsning af sjove, spændende og skønne historier, for dem der vil være med. Højtlæsning er bestemt ikke kun for de små børn. Så kom og få ny inspiration og hør en god historie.
Biblioteket i Valby har åbnet hver dag til kl. 17.00, så måske I smutter forbi en tur på vejen hjem. 

Spillebulen

Mandag til fredag kl. 10.00-16.00 i Prøvehallens foyer

Et godt brætspil i godt selskab, skaber bare hygge og god stemning og det hører en ferie til. Her kan man sammen med venner, nye som gamle, eller med familien slå dig ned i vores brætspilscafé. Vi har samlet et utal af brætspil og kortspil, som man kan hygge dig med. Der vil være spil man måske kender, der vil være spil man måske ikke kender og gerne vil lære at kende. I hvert fald er vi klar på hygge, så kig forbi. 

Forældrecafé

Torsdag kl. 15.15 i Multisalen, Prøvehallen 

Vi inviterer til forældrecafé, hvor forældre kan høre om de mange lokale fritidsmuligheder der er i Valby. Ligeledes fortæller vi lidt om de mange brobygnings-tiltag der er efter FerieCampen. Vi får besøg af FritidsGuiderne og vi kan sammen hjælpe dig med støttemuligheder og hjælp til evt. tilmelding af dit barn til en fritidsaktivitet. Kig forbi til en kop kaffe, mens dit barn deltager i Valbys største vandkamp.

Spring, Leg og masser af sjov med Valby IF

Mandag til fredag kl. 10.00–12.30 i Idrætssalen, Prøvehallen.

Vi fylder hallen med en bunke af springredskaber og skum. Vi bygger sammen de vildeste baner, som vi sammen udfordrer. Vi skal lege, vi skal eksperimentere med vilde spring, mens vi øver os i at passe godt på hinanden. Vi skal have gang i hele kroppen. Det bliver så sjovt! Vi kan indimellem være nødt til at aldersopdele denne aktivitet.

Dans og rytmisk gymnastik med Valby IF

Mandag kl. 10.00-11.00, tirsdag kl. 10.00-12.30, onsdag kl. 10.00-11.00 og kl. 14.30-15.45 i Spejlsalen og Multisalen, Prøvehallen.

Vi skal danse og bevæge kroppen til fede rytmer. Vi skal prøve at bevæge os, og have det sjovt med vimpler og sjippetov til musik, lave fede koreografier og serier. Onsdag vil vi arbejde med floorwork for de større børn og unge.

Spring-gymnastik med Valby IF

Mandag til fredag kl. 13.00–15.45 i  Idrætssalen, Prøvehallen.

Lær at lave en vejrmølle, et araberspring, en flikflak, en salto, et kraftspring eller blot blive dygtigere til det du allerede kan. Vi eksperimenterer også med sammensatte, sjove og vilde spring og vi skal have gang i hele kroppen. Det bliver så sjovt! Vi kan indimellem være nødt til at aldersopdele denne aktivitet.

Dans - Hiphop, Street og House med Valby IF

Mandag kl. 11.00-12.30 og 13.00-14.00, tirsdag kl. 13.00-15.45, onsdag kl. 13.00-14.00 og torsdag kl. 14.15–15.00 i spejlsalen og Multisalen, Prøvehallen.

Vi skal danse og bevæge kroppen til fede rytmer med seje moves. Vi skal sammensætte små koreografier. Vi kommer til at grine en masse og hygge os max til en masse fed musik.

Floorball med Copenhagen Floorball Club

Mandag kl. 10.00–12.30 og kl. 14.30-15.45, tirsdag kl. 10.00-11.00 og 13.00-14.00, onsdag kl. 10.00-14.00 og torsdag kl. 10.00-11.00 på Porcelænstorvet, Prøvehallen

Floorball er en super sjov holdsport. Det er næsten som hockey. Men i stedet for is og is-skøjter, løber vi i kondisko rundt på asfalt eller i en indendørs hal. Men her i FerieCampen er vi udenfor på Porcelænstorvet. Alle kan være med, det er nemt at ramme bolden og det er nemt at spille til de andre. 

Capoeira med Malungos Capoeira 

Tirsdag kl. 10.00-12.30 på Porcelænstorvet, Prøvehallen.

Capoeira er en spændende brasiliansk aktivitet, der kombinerer dans, musik, akrobatik og kampkunst. Vi skal lære sjove bevægelser, øve seje tricks og prøve de grundlæggende teknikker i et trygt og legende fællesskab. Alle kan være med også selvom man aldrig har prøvet capoeira før.

Tricking/Parkour med Valby IF

Mandag kl. 10.00–14.00, tirsdag kl. 10.00-12.30 og onsdag kl. 13.00–14.00 i Spejlsalen og Multisalen, Prøvehallen.

Kom og lær nye fede og seje tricks. Alt fra tricks med kroppen, til sjove spring og rul. Det bliver SÅ COOL! Vi kommer til at øve os og øve os og øve os og grine en hel masse med hinanden.

Håndbold med Ajax København

Mandag kl. 11.00-14.00 og onsdag kl. 10.00–12.30 på Porcelænstorvet, Prøvehallen 

Hurtige vendinger, lækre finter og gode hopskud. Det er en del af opskriften, når Ajax byder velkommen til håndbold mandag og onsdag, på årets FerieCamp i Valby.

Fodbold med Boldklubben Hellas

Mandag kl. 10.00-12.30, tirsdag kl. 11.00-12.30 og 13.00-14.00, onsdag kl. 11.00-12.30 og 13.00-14.00, torsdag kl. 11.00-15.00 på Porcelænstorvet, Prøvehallen.

Fodbold workshops for både drenge og piger. Det er både for dig, der elsker at spille fodbold, og for dig der er helt ny og gerne vil prøve det. Måske vil du bare gerne blive bedre til at score mål?

Slackline med Anton Riel

Torsdag kl. 13.00-14.00 på Porcelænstorvet, Prøvehallen

Har du altid ønsket at kunne gå på line, så har du her chancen for at komme og øve dig. Slackline er den ultimative balanceleg, som er sjov for alle. 
En slackline er et bredt bånd, som man går på line på.

Tegneværksted med Copenhagen Comics 

Mandag kl. 13.00-15.45 i Prøvehallens Foyer.

Lær at tegne din helt egen K-pop superstjerne med tegneren bag børnebogsserien 'Mission K-pop'.
Nano Luxiva lærer dig at designe og farvelægge din helt egen K-pop figur med sejt hår og trendy tøjstil som vi kender fra K-pop universet.
Den første time fokuserer vi på hvordan man tegner og designer sin egen K-pop figur.
Anden time lærer vi om hvordan man farvelægger sin figur.
Undervisningen foregår på et stille og roligt tempo så alle kan følge med.

Judo med Valby Judoklub

Torsdag kl. 10.00-12.30 i Multisalen, Prøvehallen.

Kom og prøv Judo, der er en moderne japansk kampsport. Judo er en inkluderende kampsport, og i træningen er der fokus på respekt for hinanden og der er tydelige rammer at have det sjovt. Judo er en voksende sport i Danmark, især for børn og unge.

Basketball ved B3B 

Tirsdag og torsdag kl. 10.00-12.30 på Boldbanen, Valby Skole

Basket er for både drenge og piger – uanset om du elsker at spille i forvejen, er helt ny eller bare gerne vil blive bedre til at score point. B3B inviterer alle børn og unge til at prøve basketball i en sjov og inkluderende ramme.

Gennem lege, øvelser og små spil arbejder vi med boldkontrol, bevægelse og samarbejde, så alle kan være med uanset erfaring. B3B’s instruktører er med hele ugen og står klar med masser af sjove aktiviteter for alle basketballinteresserede.

Teaterworkshop med Teater V

Onsdag og torsdag kl. 10.00-11.00 og 11.00-12.30 i Spejlsalen, Prøvehallen.

Den udvalgte workshop vil være for børn fra 7+år. På workshoppen vil der være mulighed for, at lave dramalege, opfinde en karakter m.m.
Det er lederen af Teater-V dramatiks center, Gitte Gry der står for Teater V’s bidrag. Teater-v har dramahold for børn og unge, som man kan høre mere om på workshoppen eller se mere på Teater-V hjemmesiden, hvis man får mod på mere efter FerieCamp.

Høvdingebold med VIF

Mandag kl. 10.00-11.00og kl. 13.00-14.00, tirsdag kl. 13.00-14.00 og 14.30-15.45, onsdag kl. 14.30-15.45 og torsdag kl. 14.15-15.00 på Porcelænstorvet, Prøvehallen

Høvdingebold er et spil for alle. Der fokuseres på såvel ligeværd og fairplay i alle kampe. Det er sjovt og indimellem ændre vi reglerne undervejs så det bliver vanvittigt. Kom og vær med til det sjoveste hold-bold spil.

Krea værksted med Genbrugskrea

Mandag kl. 11-15.45, tirsdag og onsdag kl. 10-16 og torsdag kl. 10-15 i Prøvehallens foyer

Lav spillekort, brætspil, æsker, lampeskærme og meget mere ud af genbrugsmaterialer – måske et helt unikt ludo- eller kryds & bolle-spil med flotte detaljer. Vi arbejder også med upcycling af tøj, hvor man kan medbringe gammelt tøj og give det nyt liv ved at reparere, dekorere eller lappe det. Man kan også lave sin helt egen buket blomster til værelset af genbrugsmaterialer - perfekt til at pynte derhjemme!

Silent FIT med VIF

Mandag kl. 11.00–14.00, onsdag kl. 13.00–14.00 og torsdag kl. 10.00-12.30 og kl. 13.00-14.00 på Porcelænstorvet, Prøvehallen

Kan du lide at høre god musik og bevæge din krop til det? Vi skal prøve det nyeste indenfor Fitness blandet med sjov, træning, lege og konkurrencer. Vi skal have sved på panden, vi skal grine med hinanden og høre en masse fed musik. 

Yoga med Valby IF

Mandag kl. 10.00–11.00 og kl. 11.00-12.30, tirsdag kl. 10.00-11.00 og kl. 13.00-14.00 og kl. 14.30-15.45, onsdag kl. 10.00–11.00 og kl. 11.00-12.30 og torsdag kl. 10.00-11.00 på Porcelænstorvet/Spejlsalen, Prøvehallen

Vi arbejder med hele kroppen i rolige og langsomme bevægelser. Alle kan være med. Få en nærværende stund og gør din krop glad. 

Disc Golf med Anton Riel 

Torsdag kl. 14.15-15.00 på Porcelænstorvet, Prøvehallen

Denne workshop er for børn 6+år. Vi skal prøve at kaste med frisbee og ramme forskellige ting, kurve m.m. Det er faktisk ret fedt at spille Disc Golf og vi har fået fat i den sejeste instruktør, der har de vildeste rekorder og rammer plet hver gang.

Kor/Sang med Rytmisk Center København

Onsdag kl. 10.00-12.30 i Multisal, Prøvehallen

Kom og syng sammen med andre i et sjovt og inspirerende fællesskab. Hos Rytmisk Center tilbyder vi kor for børn, hvor sangglæde, leg og musikalsk udvikling går hånd i hånd. Her får børnene mulighed for at udforske deres stemme, styrke deres musikalitet og opleve den magiske følelse af at synge sammen i kor.

Futsal med København Futsal

Tirsdag kl. 14.30-15.45 og onsdag kl. 14.30-15.45 på Porcelænstorvet, Prøvehallen 

Futsal er en hurtig og teknisk form for fodbold, som spilles med en mindre bold og masser af boldberøringer. Her er der fokus på sjove øvelser, finter, afleveringer og små kampe, hvor alle kan være med. Uanset om man spiller fodbold i forvejen eller bare har lyst til at prøve noget nyt, så kom og vær med til nogle sjove timer med Futsal.

Løb & stafet, vejen til VM med Dansk Atletik

Tirsdag kl. 10.00-11.00 og kl. 11.00-12.30 på Porcelænstorvet, Prøvehallen 

Kom og vær med til en sjov og aktiv dag med løbelege, stafetter og masser af bevægelse! Man kan prøve forskellige lege og øvelser med fart, balance, teknik og samarbejde altid med fokus på fællesskab og bevægelsesglæde. Alle kan være med, uanset erfaring og niveau. Som en ekstra bonus får alle, der deltager i aktiviteten på FerieCamp også et startnummer til VM One Mile i København i september, hvor børn og deres forældre kan være med til et stort og sjovt løbe-event.

Spejder for en dag 

Tirsdag kl. 11.00-12.30 og kl. 13.00-14.00 på Porcelænstorvet, Prøvehallen 

Kom og prøv spejderlivet for en dag! Den Grønne Pigespejdergruppe fra Valby kommer og laver sjove og hyggelige aktiviteter med fokus på samarbejde og klassiske spejderaktiviteter.

Akroyoga

Mandag kl. 14.30-15.45 og torsdag kl. 13.00–14.00 på  Porcelænstorvet/Spejlsalen, Prøvehallen

Akroyoga kombinerer yogaens nærvær med akrobatikkens samvær og styrke. Vi træner evnen til at stole på, samarbejde og kommunikere med andre. Vi finder ud af, hvordan vi sammen kan skabe balance og bevægelse med kroppen.

Lav din egen tegneserie med Victor Madsen - Skaber af ‘Waffle Man’! 

Tirsdag kl. 11.00-12.30, onsdag kl. 13.00-14.00 og kl. 14.30-15.30 i Prøvehallens foyer

Kom og tegn med Victor Madsen – skaberen af Waffle Man! Her får du mulighed for at tegne sammen med en rigtig tegner og få sjove tips og idéer til dine egne figurer og historier. Vi skal eksperimentere med tegning, fantasi og sjove karakterer, og alle kan være med uanset erfaring

Neglesalon

Mandag kl. 13.00-15.45, tirsdag kl. 14.30-15.45, onsdag kl. 11.00-12.30 og kl. 14.30-15.45, torsdag kl. 10.00–12.30 og kl. 13.00-14.00 i Prøvehallens foyer.

Kig forbi og giv dine negle den fineste makeover. Vi har neglelak og skabeloner og nogle fantastiske unge piger, der er klar til at hjælpe og give nye tips til, hvordan man lægger en flot og smuk neglelak.

Gøgl, cirkus og sjov 

Onsdag kl. 10.00-11.00 på Porcelænstorvet, Prøvehallen

Kom og oplev cirkusverdenen og prøv kræfter med akrobatik, balanceøvelser, jonglering og andre sjove gøgl- og cirkusdiscipliner. Her er der plads til alle – uanset erfaring – og vores dygtige instruktører skaber rammerne for leg, fællesskab, grin og kreativ udfoldelse.

Valbys største og fedeste vandkamp!

Torsdag kl. 15.15-16.00 på Porcelænstorvet, Prøvehallen

Vi gentager kæmpe succesen!

Medbring gerne skiftetøj, håndklæde og din egen vandpistol!

Opskriften er: 

En hulens masse vandpistoler og vandballoner
En kæmpe flok børn og unge, klar til vandkamp
Et samlet instruktørteam i virkelig højt humør
En masse vand
Masser af solskin og varme
og ikke mindst… fællesskab, glæde, grin og hygge.
 

Aktiviteterne kræver ikke tilmelding, og er for alle børn og unge. 
Hold øje med opdateringer, vi kan være nødt til at lave ændringer i programmet grundet vejret m.m.

Medbringe dit sygesikringskort, hvis du kommer til skade.

Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år skal være i følge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.

Det kan være en god idé at...

  • Medbringe lidt at spise og drikke.
  • Have tøj og sko med/på, som passer til aktiviteterne.
  • Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.

Kontakt

Prøvehallen

Porcelænstorvet 4

2500 Valby
Del med