FerieCamp på Indre Nørrebro - Juleferien
Program
Hoppebane for de mindste
Alle dage kl. 10-12
Hver morgen starter vi med at få sved på panden, når fire lokale unge fra Nørrebro står klar med en bevægebane i hallens kampsportsområde. Måske har dit barn lyst til at lave kolbøtter, øve balancen på de bløde madrasser eller bare brænde krudt af? Børn under seks år skal være i følge med en voksen.
Kreativt Værksted med Hjerterum
Alle dage kl. 12-15
Både børn og forældre er velkomne i Hjerterums værksted. Vi har fokus på aktiviteter, der handler om nytår, og vi skal arbejde med linoleumstryk, glas- og pocelænsmaling, nytårspynt og meget mere. Alle kan være med, når vi er kreative og gør klar til nytår. De mindste børn skal dog have en voksen med til at hjælpe.
Tegnehjørnet
Alle dage kl. 10-16
I området foran cafeen kan børn slå sig løs med at farvelægge eller tegne efter fri fantasi. Området er til fri afbenyttelse i hele tidsrummet. Kontakt en halvært hvis der er spørgsmål.
Basketball med Stevnsgade Basketball
Alle dage kl. 10-13
Vi har inviteret de dygtige trænere fra Stevnsgade Basketball til at komme og fylde hallens store bane med driblinger, skud, en masse tricks og måske en kamp eller tre. Husk drikkedunken, indendørs sko og træningstøj, for vi giver den fuld gas!
Speed Stacking med Københavns Sport Stacking Klub
Alle dage kl. 12-14
Vi har inviteret de hurtigste stackere fra KSSK til at vise os de allerbedste tricks. Det er nemt at lære at stacke, men det kræver instruktion at blive rigtig hurtig til det. Måske har du set Sport Stacking før, men har aldrig prøvet det. Så kan du være med her! Hvor hurtigt kan du stacke?
Dans med Global Kidz
Alle dage kl. 14-16
Sidst på dagen trækker vi ind i dansesalen og danser Afro Fusion, en spændende blanding af dansestilarter fra det afrikanske kontinent. I vil lære de grundlæggende rytmer, trin og bevægelser til de fedeste Afrobeats. Alle kan være med, uanset om i her danset før eller ej! Til dans har du det allersjovest hvis du er 7 år eller mere.
Fodbold med Street Society / Gadepulsen
Street society: Lør.-søn. kl. 13-16
Gadepulsen: Man.-tir. kl. 13-16
I Korsgadehallens FerieCamp er der altid fodbold. De to første dage sætter Street Society farten op og spiller alle børnene varme. Herefter kommer Gadepulsen i de to sidste dage, hvor vi afholder fodboldturnering. Alle kan være med når vi indtager boldbanen og fylder hallen, men det kan være, at vi deler op efter alder eller lignende, så vi får en masse gode kampe. Fairplay er i højsædet og der skal være plads til alle. Husk drikkedunken, for der kommer fart på!
Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år skal være i følge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.
Det kan være en god idé at...
- Medbringe lidt at spise og drikke.
- Have tøj og sko med/på, som passer til aktiviteterne.
- Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.
Kontakt
Korsgadehallen
Korsgade 29