FerieCamp på Ydre Nørrebro - Sommerferien uge 28

Street Under Buen til Street Week VM i Fodbold Edition! En åben aktivitetsuge, hvor man kan deltage i turneringer, challenges og jams helt gratis. Vær med til streetfodbold, panna, basket, parkour, musik, konkurrencer og god stemning under buen!

Program

Panna Jam

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 13.00-17.00

Kom og spil panna, øv dine tricks, lær nye moves og bliv en del af stemningen på banen. Panna Jam er åbent for alle, både dig der allerede spiller, og dig der bare har lyst til at prøve kræfter med streetfodbold.

Streetfodbold Turnering 

Turnering kun for piger mandag kl. 13.00-17.00.

Turnering for alle fredag kl. 13.00-17.00.

Saml dit hold og vær med i en intens streetfodboldturnering med masser af energi, kreativitet og kampgejst. Her handler det både om skills, samarbejde og street spirit. 

Futmesa Challenge

Tirsdag kl. 13.00-17.00.

Prøv kræfter med Futmesa; en sjov og teknisk fodboldaktivitet, hvor boldkontrol, præcision og flair er i fokus. Du kan spille, lære fra og udfordre Magnus, som er nummer 3 i verden!

Mad Skills Street Basket Challenge

Tirsdag og onsdag kl. 15.00-17.00.

Vis dine bedste basket-skills, lær nye tricks og test dig selv i en challenge fyldt med stil, teknik og kreativitet. Du kan spille, lære fra og udfordre Danmarks bedste street basketball skills-spiller!

HaRaKat Turnering

Onsdag kl. 13.00-17.00.

HaRaKat er kendt fra sociale medier og nu kan du prøve det i en street-version hos Street Under Buen. Turneringen faciliteres af den originale vært, Ibis, som sørger for energi, sjov og masser af bevægelse.

Panna Turnering

Torsdag kl. 13.00-17.00.

Kunne du tænke dig at spille VM i Panna? Så afholder vi en ungdomskvalifikation for danske spillere! (obs. man må maks være 15 år).

Parkour Jam

Torsdag kl. 13.00-17.00.

Kom og prøv kræfter med parkour i et åbent jam-format, hvor du kan bevæge dig frit, lære nye teknikker og udforske området på din egen måde. Alle niveauer er velkomne.

VM Quiz

Alle dage - spørg for tidspunktet på campen.

Test din viden om VM i fodbold og deltag i vores VM Quiz. Alle kan være med, og der er præmier på spil.

 

Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år skal være i følge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.

Det kan være en god idé at...

  • Medbringe lidt at spise og drikke.
  • Have tøj og sko med/på, som passer til aktiviteterne.
  • Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.

Kontakt

Under Bispeengbuen

Bispeengen 15

2400 København NV
Del med