FerieCamp på Ydre Nørrebro - Sommerferien uge 32
Program
Dans, gymnastik og bevægelse med SheZone
Mandag-fredag kl. 10.00-12.00 i Nørrebrohallen FunLokalet
Kom og vær med i et trygt fællesskab hos SheZone, en forening kun for piger, når der inviteres til dans, gymnastik og hygge! Vi skruer op for musikken og finder alt fra MGP-hits til de nyeste dansesange frem og har det sjovt sammen gennem dans, gymnastik og bevægelse. Her handler det om at have det sjovt sammen, og der er plads til alle.
Vejen til VM: Løbelege og stafetsjov med Dansk Atletik
Mandag-fredag kl. 10.00-12.00 i Nørrebrohallen, Hal 3A
Kom og vær med til en sjov og aktiv uge med løbelege, stafetter og masser af bevægelse!
Man kan prøve forskellige lege og øvelser med fart, balance, teknik og samarbejde – altid med fokus på fællesskab og bevægelsesglæde. Alle kan være med, uanset erfaring og niveau. Som en ekstra oplevelse får alle, der deltager i aktiviteten på FerieCamp også et startnummer til VM One Mile i København i september, hvor børn og deres forældre kan være med til et stort og sjovt løbsarrangement.
Dans med Global Kidz
Mandag-fredag kl. 12.00-14.00 i Nørrebrohallen, FunLokalet
Global Kidz er en danseforening med fokus på fællesskab, kultur, kreativitet og bevægelse, som tilbyder undervisning i spændende dansestilarter fra alle verdenshjørner. På FerieCamp kan man lære seje dansetrin, lytte til fed musik, grine, bevæge dig og have det sjovt, mens vi danser. Der er plads til alle piger og drenge, uanset niveau, og uanset om man har danset før eller prøver det for allerførste gang. Tag gode sko på, husk din vandflaske og kom med til en uge fyldt med dans og energi.
Panna med Street Society
Mandag-fredag kl. 12.00-14.00 i Nørrebrohallen, Hal 1A
Kom og spil panna sammen med Street Society. Panna er en sjov og intensiv form for streetfodbold, hvor man spiller 1-mod-1 eller 2-mod-2 på en lille bane med bander – det handler om teknik, boldkontrol og fairplay. Vi kombinerer panna med små fodboldlege og miniturneringer. Alle kan deltage uanset niveau og få gode oplevelser med bolden. Der er fokus på fællesskab, fairplay og masser af boldglæde.
Basketball for alle med Stevnsgade Basketball
Mandag-fredag kl. 12.00-14.00 i Nørrebrohallen, Hal 3A
Basketball er en sport, hvor det ser fedt og blæret ud, når de rigtig gode spiller. Og det behøver slet ikke at være svært, for at man kan have det sjovt. Man bliver lynhurtigt meget bedre. Så kom og spil sammen med de dygtige trænere fra Stevnsgade Basketball og lær, hvordan du rammer kurven, når du skyder, bliver meget bedre til at drible, og hvordan man laver en aflevering, der sidder lige i skabet. Der bliver også tid til kampe og konkurrencer med præmier.
Futsal med Street Society
Mandag-fredag kl. 14.00-16.00 i Nørrebrohallen, Hal 1A
Giv den gas med fodbold og futsal sammen med Street Society. Her spiller vi futsal – en variant af indendørs fodbold på stor bane, hvor bolden holdes på jorden, tempoet er højt, og der er fokus på teknik, samspil og hurtige beslutninger. På den måde kan alle deltage, uanset niveau, og få gode oplevelser med bolden. Der er fokus på fællesskab, fairplay og masser af boldglæde.
Basketball - kampe og spil med Stevnsgade Basketball
Mandag-fredag kl. 14.00-16.00 i Nørrebrohallen, Hal 3A
Sammen med Stevnsgade Basketball kan du prøve at spille både almindelige basketballkampe 5 mod 5 eller det, der hedder 3X3-basketball - den seje gadeversion af basketballsporten. Du behøver ikke at have spillet basketball før, for trænerne fra Stevnsgade Basketball lærer dig den grundlæggende teknik, de grundlæggende regler og den grundlæggende taktik. Og vi lover dig, at det bliver sjovt at spille kampe uanset alder og niveau. For de 10-17-årige.
Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år skal være i følge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansva
Det kan være en god idé at...
- Medbringe lidt at spise og drikke.
- Have tøj og sko med/på, som passer til aktiviteterne.
- Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.
Kontakt
Nørrebrohallen
Nørrebrogade 208