Fernisering: Feministisk fotografi
Glæd dig til en eftermiddag med både nye og etablerede stemmer fra den nordiske kunstfotografiske scene – med drinks, musik og (forhåbentligt) solskin. Åbningen byder også på en paneldebat, Feminist Photographs, hvor vi sammen undersøger, hvordan feministisk fotografi kan forstås som et mangfoldigt frem for ensformigt kunstnerisk felt.
Udstillende kunstnere
Leak, Melt, Gather: Åsa Båve, Fanny Wallertz, Elsa Gregersdotter, Camilla Fredin, Frederikke Krogh
DISIR: Marie Wengler, Essi Maaria Orpana, Charlotte Wiig, Kukka-Maria Rosenlund, Henriette Ebbesen, Linda Hansen, Nina Worren.
Vær med til at fejre åbningen og oplev en aften med kunst, samtaler og fællesskab.
Praktisk info
Ferniseringen foregår både i ODP3 og Ovenpå, som begge er placeret på Onkel Dannys Plads.
En del af Copenhagen Photo Festival
I forbindelse med Copenhagen Photo Festival kan publikum opleve to udstillinger side om side på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. I ODP3 og i projektrummet Ovenpå foldes beslægtede tematikker ud gennem to forskellige udstillinger, der spejler og forlænger hinanden.
Tilsammen skaber de to udstillinger et refleksionsrum om kvindelighed, krop og relationer. Maid, Mother, Monster gransker de historiske og kulturelle billeder, vi har arvet, mens Leak, Melt, Gather undersøger de bevægelser og forbindelser, der opstår imellem os.
Begge udstillinger fremhæver identitetens foranderlighed og bærer et tydeligt feministisk perspektiv, hvor traditionelle forestillinger om køn, krop og relationer udfordres og gentænkes.
I løbet af udstillingsperioden vil der være talks, performances og guidede ture. Programmet opdateres løbende.
Kontakt
ODP3
ODP3
Onkel Dannys Plads 3
Ovenpå
Ovenpå
Onkel Dannys Plads 7