Fernisering * Platform * Mille Qvist x Nanna Friis
Vi glæder os til at se dig til åbningen af endnu en udstilling i vores projektrum Platform. Vi fejrer åbningen af “Top Nono”, som er blevet til i et samarbejde mellem kunstneren Mille Qvist og kurator Nanna Friis.
Kom an i tidsrummet kl. 16:00-20:00. Der er fri entré og gratis øl fra Depanneur – til de første og hurtigste!
Gennem få, enkle greb har Mille Qvist med “Top Nono” udstyret udstillingsrummet Platform med et interiør, der både mimer og fejrer det elskede/hadede ingenmandsland mellem design- og kunstobjekter. Rummet bliver en æske – en beholder for ting der kan ejes og anvendes – og inde i æsken er der både gyldent som begær og firkantet som minimalisme.
Kontakt
Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Plads 10
1067
København K