Fernisering * Platform * Noah Holtegaard x Sarah Pihl

Kom med til fest, når vi fejrer åbningen af Platform-udstillingen "Jeg ønskede aldrig at såre nogen" skabt af billedkunstner Noah Holtegaard i samarbejde med kurator Sarah Pihl. Fri entré

Du er inviteret, når Nikolaj Kunsthal åbner udstillingen "Jeg ønskede aldrig at såre nogen". Vi fejrer det med fest, fri entré, Isa Ryong bag DJ-pulten og gratis øl fra Depanneur – til de første og de hurtige.

I udstillingen "Jeg ønskede aldrig at såre nogen" undersøger billedkunstner Noah Holtegaard syndebukken som symbol og historisk mekanisme. Med afsæt i fortællingen fra Det Gamle Testamente, hvor en ged pålægges menneskenes synder og ofres for fællesskabets skyld, udforsker udstillingen, hvordan syndebukken vender tilbage gennem historien og fortsat præger nutiden. Udstillingen er kurateret af Sarah Pihl.

Åbningsfesten finder sted fredag den 24. april kl. 16.00–20.00. Der er gratis adgang. Alle er velkomne.

Ved samme lejlighed fejrer vi også åbningen af "Alison Knowles: Retrospektiv 1960–2022".

 

 

Kontakt

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10

1067 København K
Del med