Fiddler on the Roof

Oplev Norman Jewisons storslåede musical fra 1971, når vi viser “Fiddler on the Roof” som en del af vores månedlige filmserie med jødisk fortællekunst

En gang om måneden fejrer vi de store fortællinger i jødisk film – de morsomme, rørende, musikalske og menneskelige. Denne gang viser vi Fiddler on the Roof (1971), Norman Jewisons elskede klassiker om mælkehandleren Tevye, der forsøger at holde fast i traditionerne, mens verden omkring ham forandrer sig.

Filmen er et varmt og humoristisk portræt af tro, kærlighed og overlevelse i en tid med sociale og religiøse omvæltninger – fortalt med uforglemmelig musik og skarpt glimt i øjet.

Arrangementet er åbent for alle – uanset baggrund, tro og kendskab til jødisk kultur. Vi lover store følelser, skøn musik og stof til eftertanke. Popcorn kan købes i salen.

Kontakt

HUSET, Husets Biograf

Rådhusstræde 13

1466 København
Del med