flux kunstklub for unge kreative 13-18 årige

Gratis kunstforløb. Ingen tilmelding - drop-in og oplev to kreative eftermiddage, hvor du udforsker kunst og eksperimenterer med dine egne ideer i et ungt kunstnerisk fællesskab.

Flux kunstklub for unge inviterer de 13-18-årige til to eftermiddage fyldt med eksperimenterende kunst og nysgerrig skaben. Over to onsdage arbejder vi med zines – små håndlavede kunstbøger – og charms-skulpturer, som du kan hænge på væggen eller sætte på din taske. Vi tegner til musik, finder symboler i vores omgivelser og udfordrer idéen om, hvad kunst egentlig kan og skal være.

Forløbet giver dig en anderledes tilgang til kunst, hvor proces og eksperimenter er i centrum. Her behøver kunst ikke ligne noget bestemt eller ende i et stort værk. Det vigtigste er din nysgerrighed, dine idéer og den skaberglæde, du bidrager med i fællesskabet.

Flux er for dig, der allerede laver kunst – og dig, der aldrig har prøvet det før. Det eneste krav er, at du har lyst til at deltage og udforske nye udtryk sammen med andre unge. Du kan komme alene eller tage en ven med. Du bliver undervist af billedkunstner Sabine Wedege, som har stor erfaring i at arbejde med børn, unge og voksne i kreative fællesskaber.

Flux kunstklub er en del af Intermedia anti-lab for kunstundervisning og formidling i samarbejde med Kulturstationen Vanløse, støttet af Vanløse Lokaludvalg.

flux kunstklub er et tilbud for unge mellem 13-18 år og bliver afviklet over 2 onsdage d. 10. dec. og d. 17. dec. kl. 15:30 til 18:00.

Kontakt

Kulturstationen Vanløse

Frode Jakobsens Plads 4

Del med