Flying Moon In Space

Det Leipzig-baserede band Flying Moon in Space leverer intense liveoplevelser, hvor krautrock, psykedelisk pop og elektroniske elementer smelter sammen i et konstant bevægeligt lydunivers.

Flying Moon in Space er et sekspersoners band fra Leipzig, der er vokset ud af lange, fælles improvisationer, som ofte strækker sig over flere timer. Musikken opstår i mødet mellem gentagelse, energi og forandring og folder sig ud som en dynamisk blanding af frembrusende krautrock, farverig psykedelisk pop og techno-inficeret electronica.

Bandet har udgivet to anmelderroste studiealbums via det London-baserede pladeselskab Fuzz Club – Flying Moon in Space (2020) og ZWEI (2022). Et nyt album udkommer i starten af 2026, og det er i denne forbindelse, at bandet tager på tour igen og kan opleves i Råhuset.

Live er Flying Moon in Space kendt for at skabe en intens og medrivende stemning, hvor musikken konstant skifter form og trækker publikum ind i et sanseligt og pulserende univers. Koncerterne balancerer mellem det kontrollerede og det eksplosive og efterlader sjældent nogen uberørte.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads

1711 København V
Del med