Folkedans: Kække, krævende og helt crazy kæder

Slip kontrollen og kast dig ud i folkedansens vilde kædedanse, hvor rytme, flow og samarbejde bliver sat på prøve.

En kæde er ikke bare en kæde. På dette kursus skal vi danse nogle af de folkedanse, hvor kæden er stukket helt af. Hvis du tror, du har styr på kæden, så tro om igen. På dette kursus tager vi kæden til next level. Tør du? For at få de forskellige kæder til at lykkes er vi selvfølgelig nødt til at komme ind på emner som kropslighed, dynamik, flow i dansen og musikudnyttelse. Ved at arbejde med det, bliver du en bedre danser.

Dette kursus kræver ikke stor danseerfaring, men for at deltage skal du have prøvet at danse kvadrilledanse før. Hvis du er forholdsvis ny i dansk folkedans er dette kursus lige noget for dig.
Du er velkommen til at komme solo eller som par. Kom gerne i praktisk tøj, du kan bevæge dig godt i, og gerne med en sko med glat sål. Der er pauser undervejs, og plads til drikkepauser, så medbring gerne en vandflaske og en evt. en lille madpakke.  

Om underviseren: 

Kurset arrangeres af foreningen Tingluti, der har til formål at lave folkeoplysende arrangementer med henblik på dansk og international folkedans, sang og spil. Underviseren er Henrik fra Stevns, som har mange års erfaring med folkedans og undervisning til alle aldre. Læs mere om underviseren på hans hjemmeside.  
Læs mere om Tingluti og tilmeld dig på tingluti’s egen hjemmeside.  

Kontakt

Osramhuset

Valhalsgade 4

2200 København N

Kontaktperson

info@tingluti.dk

Del med