Foredrag & debat: Fremtidens klima – bliv klar til COP30
Vi står over for flere sammenhængende globale klima-, natur- og miljøkriser, og den nyeste forskning viser, at menneskeheden nu har overskredet seks ud af ni planetære grænser. De planetære grænser er et videnskabeligt helbredstjek for klima, biodiversitet, havmiljø og en række andre biofysiske systemer, der tilsammen understøtter liv på jorden.
Med andre ord: Der er meget på spil til COP30 i Brasilien.
For klimakrisen er ikke længere en fremtidig trussel – den er en videnskabeligt dokumenteret realitet, som allerede former livsvilkårene for millioner af mennesker verden over. Ekstreme vejrforhold, accelererende havstigninger, ødelæggelse af økosystemer og levesteder er blot nogle af de problemer, vi er vidne til. Kriserne hænger sammen, og de eskalerer. Når verdens ledere samles til COP30 i Brasilien, er det med en global forventning om konkrete fremskridt – men også under massivt politisk, økonomisk og moralsk pres.
Tag del i denne vigtige og spændende debat, når journalist og politisk analytiker Lars Trier Mogensen og forfatter og aktivist Esther Kjeldahl sammen undersøger, hvordan internationale klimaforhandlinger foregår i praksis, hvilke strukturelle barrierer der forhindrer fremskridt, og hvordan begreber som klimaretfærdighed, teknologisk omstilling og geopolitiske interesser spiller ind i kampen for en bæredygtig fremtid.
Lars og Esther giver publikum en forståelse af, hvad COP30 repræsenterer – og hvad vi kan forvente af resultater.
Nøglespørgsmål i klimadebatten:
- Nytter det overhovedet noget, at vi hvert år bruger store mængder tid, penge og ikke mindst CO₂ på at samles til klimatopmøderne?
- Egner COP’en og FN-systemet sig til at tackle så akutte dagsordener som klimaforandringer?
- Hvad betyder det for verdenssamfundet, hvis Parisaftalens mål ikke nås?
- Og hvordan skal vi som borgere tænke ansvar og handlekraft i lyset af irreversible forandringer?
Glæd dig til en debat mellem to markante stemmer, der bringer klimaets globale udfordringer helt tæt på – uden at forsimple eller forjage håbet.
Debatten vil blive modereret af Sofie Hoyer, og hun vil løbende sørge for at inddrage spørgsmål fra publikum, som aftenen skrider frem.
Kontakt
Kulturhuset Indre By, Salen
Charlotte Ammundsens Pl. 3
Kontaktperson
Lars Trier & Esther Kjeldahl