Friday Night Skate Copenhagen

Friday Night Skate er en hyggelig og social rulleskøjtetur, hvor man på udvalgte fredag aftener i løbet af sommeren, løber gennem København på rulleskøjter i et stort samlet felt ude midt på kørebanen. Deltagerne er afskærmet fra øvrige trafikanter.

- En rulleskøjtetur for alle gennem Københavns gader -
Friday Night Skate er en rulleskøjtetur, hvor man på udvalgte fredag aftener løber på rulleskøjter i et stort samlet felt ude midt på kørebanen. Deltagerfeltet er afskærmet fra biler og busser, så man løber sikkert og uforstyrret midt i al trafikken. Friday Night Skate har mellem 500 og 1500 deltagere til hver tur - meget afhængigt af, hvor godt vejret er.

- 8 ture hen over sommeren -
Friday Night Skate foregår i København på 8 fredage i løbet af sommeren i perioden april til september måned. Alle kan deltage. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.

- Ikke et konkurrenceløb -
Ved hver tur bliver der planlagt en ny rute på ca. 20 km gennem Københavns gader. Da man starter, løber og afslutter turen samlet, er Friday Night Skate altså ikke konkurrence, men en fed måde at opleve byen på sammen med en masse andre.

- Løbsorganisering -
Der bliver fra arrangørernes side lagt et stort arbejde i at gøre rulleskøjteturene gennem byen sikre. Derfor ledsages deltagerfeltet af Blockers, Flying Nurses og Trafikofficiels på motorcykler.
Trafikofficiels får os sikkert igennem trafikken.
Blockers har overblik over feltet og sætter tempoet.
Flying Nurses kan yde hjælp, hvis nogle skulle komme til skade.

 

Læs mere om Friday Night Skate på Facebook.

Kontakt

Next House Copenhagen, Start og slut foran bygningen

Bernstorffsgade 27

1577 København
Del med