Gå med på Amarminoen
I Naturpark Amager fejrer vi foråret og inviterer på en vandretur på Amarminoen søndag den 3. maj.
Amarminoen er 27 km fra starten ved DR Byen til Amarminostenen i Dragør. Du er velkommen til at gå hele turen, men også til at tage en etape, og eksempelvis ende turen ved Naturcenter Amager. Uanset skal du medbringe gode vandresko og drikke. Ved starten kan du få et kort med over ruten, så du kan orientere dig undervejs.
Vi starter eventen kl. 9.00 og der vil være en lille overraskelse i år, da vi fejrer at Amarminoen nu er del af Danmarks Naturstier - et netværk af gode vandreruter.
Du kan også besøge os på Naturcenter Amager og deltage i den 2,5 km lange mini-Amarmino.
For mere information tjek Naturpark Amagers hjemmeside, Facebook og Instagram.