Game On: Prøv spilkonsoller

Lørdag d. 9. november inviterer Kulturstationen Vanløse alle børn, unge og legesyge voksne til en sjov dag gaming og digital leg. Kom og få en spændende og inspirerende oplevelse for hele familien.

Gå på opdagelse i digitale og kreative spiloplevelser 

Prøv de fedeste spilkonsoller fra Grøndal Multicenters Esportscenter. Her kan du kan prøve at spille e-fodbold, motorsport og minecraft. Du kan udfordre dine venner og måske få nye, mens seje e-sportskonsulenter står klar til at fortælle og hjælpe med alt inden for esportens verden. Vil du vide mere om e-sportscentret, kan du besøge dem, når de holder åbent hus d. 10 november. Læs mere om arrangementet her:  Åbent Hus / Social Gaming i Esportscentret | Grøndal MultiCenter (kk.dk)

Dagen igennem vil det være muligt at gå på en sjov gamingskattejagt, hvor du skal jage magiske figurer, eller du kan teste din viden i gaming quizzen. Mens du gamer kan du sende dine forældre over i dialoghjørnet til en snak om positive og negative effekter ved gaming

Du kan læse hvad der ellers sker på Kulturtstationen Vanløse under Game On dagen her: Game On i Vanløse | Kultur og Fritid V (kk.dk)

I Frodes Folkehus kan du købe kolde og varme forfriskninger, og gå på opdagelse i nye og gamle brætspil i deres åbne brætspilcafé.

Så kom forbi Kulturstationen og få en god spiloplevelse, hvor alle kan være med.

Hvad er Game On?

Game On er en ugelang spilfestival, som skaber nye oplevelser med spiluniverser gennem leg, samvær og kreativitet. Vi gamer på computeren, spiller brætspil og hylder vi de virtuelle verdener, der inspirerer os, kickstarter vores kreativitet og lader os lege lidt længere.​ Game On er en del af medierådets Gaming Ugen. 

Game On kan i år opleves i Kildevæld Kulturcenter, Grøndal Multicenter, Kulturstationen Vanløse, Kulturhuset Islands Brygge, Spillaboratoriet i Valby Kulturhus, Kulturhuset Indre By, Sydhavnens Bibliotek og Vigerslev Bibliotek 

Læs hele programmet på https://brugbyen.kk.dk/det-sker/game-on

Kontakt

Kulturstationen Vanløse, Børnebiblioteket

Jernbane Allé 38

2720 Vanløse
Del med