Game On-weekend i Kildevæld Kulturcenter

Kom med til en hel weekend fyldt med gaming-oplevelser for børn i alle aldre. Du kan bygge racerbaner og dice towers, kode robotter, spille virtual reality, dyste i slappuk og meget mere.

Sjov og leg med gaming

Kildevæld Kulturcenter inviterer til en weekend med sjov, leg og fællesskab med gaming, når vi holder åbent hus i forbindelse med spilfestivalen Game On. 

Børn i alle aldre - og deres voksne - kan kigge forbi og prøve kræfter med Virtual Reality og 'slappuk', bygge deres eget dice tower eller LED-skilt, lave perleplader af karakterer fra deres favorituniverser, dyste mod vennerne i gamle Play Station-spil eller være med til at samle en kæmpe racerbane. 

Programmet foregår fra 10-18 både lørdag d. 8. og søndag d. 9. november - og alt er gratis! Nogle arrangementer kræver dog tilmelding, så dyk ned i hele programmet herunder.

Caféen er åben hele weekenden, hvis man vil nyde en frokost, en kop kaffe eller lidt koldt at drikke.  

En del af Game On

Game On er en ugelang spilfestival, som skaber nye oplevelser med spiluniverser gennem leg, samvær og kreativitet. Vi gamer på computeren, spiller brætspil og hylder de virtuelle verdener, der inspirerer os, kickstarter vores kreativitet og lader os lege lidt længere.​  

Game On kan i år opleves i Kildevæld Kulturcenter, Grøndal Multicenter, Kulturstationen Vanløse, Kulturhuset Islands Brygge, Kraftwerket, Spillaboratoriet i Valby Kulturhus, Kulturhuset Indre By, HUSET, Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, Nørrebrohallen, Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Sydhavnens Bibliotek og Vigerslev Bibliotek. 

Se hele programmet

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 3C

2100 København Ø
Del med