Genbrugsklubben på Helga Larsens Plads Nærgenbrugsstation
Træd ind i et inspirerende værksted, hvor affald og genbrugsmaterialer forvandles til æstetiske kompositioner og små fortællinger. Sammen med vores huskunstner, Laurette, kan du eksperimentere med materialer, former og farver og opdage nye måder at skabe på med det, der allerede findes. Vi har indgået et samarbejde med den dygtige Laurette Tribert om at være Genbrugsklubbens huskunstner i 2026.
Hvad kan man i Genbrugsklubben?
I Genbrugsklubben inviterer Laurette indenfor til, i fællesskab med jer, at skabe finurlige og fantasifulde udstillinger og små kunstværker af de materialer der findes i bytterummet og i containerne.
Alle er velkomne til at deltage, det er gratis og man kan bidrage til de løbende udstillinger på mange forskellige måder. Laurette vil altid være til stede for at guide, inspirere og hjælpe med at skabe fælles skiftende værker nærgenbrugsstationen.
Vi er også på Instagram
Kontakt
Helga Larsens Plads Nærgenbrugsstation
Helga Larsens Plads 9