Grønne Dage i Sydhavnen 2026
Grønne dage i Sydhavnen 2026 er en spirende forårsuge på Karens Minde, hvor sydhavnerne samles for at blive bedre til at reparere, genanvende, bytte og dele frem for at smide væk og købe nyt. Vi vil spise grønnere, og vi vil lære, hvordan vi kan skabe større biodiversitet. 🌱
Der er grønne aktiviteter alle dage fra tirsdag til søndag, og lørdag d. 25. april er den helt store dag for hele familien.
Program:
Mandag
Kl. 17 - 21
TRASHION WORKSHOP MED HVIDTSKRALD // SYDHAVN GENBRUGSCENTER
Der er Trashion workshop i Sydhavn Genbrugscenter i samarbejde med designprojektet @HVIDTSKRALD. Der er designs for både nybegynderen og den øvede, og du behøver ikke et symaskinekørekort på forhånd. Vi arbejder udelukkende med materialer, der ellers var endt i forbrændingen eller i dumpsites. Det mener vi fjerner presset om at gøre det helt perfekt. Vi står for materialer og maskiner. Vi mangler bare dig, der har lyst til at skabe et spraglet fashion-statement til din garderobe.
Sted: Sydhavn Genbrugscenter.
Tirsdag
Kl. 10 - 10.20
MINIBIBLIOTEKET MED GRØNT TEMA // Sydhavnens Bibliotek
Glæd jer til en hyggelig og inspirerende stund med højtlæsning af en bog med et grønt tema. MiniBiblioteket foregår hver tirsdag og torsdag kl. 10 på biblioteket og er for daginstitutioner og familier med børn i alderen 0-6 år.
Kl. 12 - 15
GRØN FROKOST // Café Karen
Nyd en lækker vegetarisk frokost i Café Karen.
Kl. 17 - 19
Café Karen serverer Grøn tapas.
Onsdag
Kl. 12 - 15
GRØN FROKOST // Café Karen
Nyd en lækker vegetarisk frokost i Café Karen.
Kl. 12 - 18
FORÅRSDAG I ØKOHAVEN - BÅLPOPCORN, PANDEKAGER, HYGGE OG FÆLLESSKAB // SydhavnsCompagniet
Arbejdsdag med forårsforberedelser, opsætning af bænke, etablering af vores tredje store Hügelbed, som vi opbygger over stammer, grene og organisk materiale efter perma-kulturprincipper. Sammen planter vi krydderurter og får jord under neglene, inden vi nyder lækker bålmad omkring bålets ulmende gløder og nyder livet. For børnefamilier og voksne med nysgerrighed og interesse for natur og fællesskab.
Kl. 17 - 19
Vegetarisk curry i Café Karen.
Kl. 19 - 21
UPCYCLING AF TØJ MED FASHION REVOLUTION // Sydhavn Genbrugscenter
Professionelle modedesignere guider dig til at skabe nye designs af tekstilaffald. Lad kreativiteten blomstre, lær nye færdigheder inden for tekstil og håndværk, og bliv en del af Fashion Revolution - Loved Clothes Last!
Sted: Sydhavn Genbrugscenter.
Torsdag
Kl. 12 - 15
GRØN FROKOST // Café Karen
Nyd en lækker vegetarisk frokost i Café Karen.
Kl. 16 - 18
HISTORIER, SANER OG FÆLLESSKAB OM BÅLET I ØKOHAVEN // SydhavnsCompagniet
Kom og forkæl dine sanser, hør om Ildens betydning for os som art og oplev fællesskabet omkring bålets flammer, når en af Danmarks bedste storytellere deler ud af grønne eventyr og strenge historier, Kasper Sørensen, www.besttellers.dk. For børnefamilier og nysgerrige børn i alle aldre.
Kl. 18 - 19.30
Grøn fællesspisning i Café Karen.
Fredag
Kl. 12 - 15
GRØN FROKOST // Café Karen
Nyd en lækker vegetarisk frokost i Café Karen.
Lørdag
Hele dagen
VILDE BLOMSTER PÅ KARENS MINDE // Biodiversitetsgruppen for et vildere Sydhavn
Find skilte på vilde blomster som vokser på Karens Minde. Scan QR-koden og bliv klogere.
Kl. 10 - 16
POP-UP GENBRUGSLØRDAG // SYDHAVN GENBRUGSCENTER
Kom forbi vores bod og vær med til at dele, bytte og genbruge. Her kan du finde gratis genbrugsting og materialer og aflevere dine egne genbrugsting, så andre kan få glæde af dem.
Kl. 10 - 15
Vi HOLDER AF NATUREN // Sydhavn Sogn
Der er liv overalt omkring os – det kribler og krabler i jorden. Kom og byg et insekthotel, så de små insekter får et trygt sted at bo. Vi laver også foderstationer til havens småfugle. Sammen genbruger vi gamle mælkekartoner og laver foderbeholdere med fedt og korn, så fuglene har noget at spise, når kulden sætter ind. Aktiviteten er for hele familien, og alle kan være med.
Kl. 11 - 11.50
STEPPING IN/SPILLING OUT, FORESTILLING // Sydhavn Teater
Sammen med trommeslager Rémy Gouffault dykker danser og koreograf Mark Bleakley i denne performance ned i sin egen personlige historie: menneskene, de politiske strømme, fællesskaberne og historierne, der har påvirket ham. Alt sammen udtrykt gennem hans krop og dansetrin. Forestillingen er på engelsk, men kan også opleves selvom man ikke forstår alt, hvad der bliver sagt. For voksne, men også for børn ifølge med voksne. Sted: Dansepavillonen.
Kl. 11 - 15
ÅBENT HUS // Københavns Fødevarefællesskab Sydhavnen
Mød fællesskabet og oplev vores butik med friske øko-grøntsager samt andre lækre økologiske fødevarer fra Sjælland!
Kl. 11 - 14
ECOPRINT-WORKSHOP // Børnekulturstedet Karens Minde
Kom og prøv en spændende teknik, der afslører planternes indre, ved at dampe dem frem på papir og stof. Vi låner planter fra området rundt om Karens Minde, som vi samler mellem to stykker papir eller stof. Så giver det nogle virkelig flotte tryk.
For hele familien.
Kl. 12 - 14
PLANT UD MED KARENS PLANTEFÆLLESSKAB // Karens Plantefællesskab
Foråret er kommet og vi skal fylde kasserne med planter. Kom og dyk hænderne i noget jord og lær lidt om hvilke planter der er gode for insekter og sydhavnen i blandt gode folk ♥︎
(Tidspunkt følger)
BYG DIT EGET KOMPOSTRØR - OG TAG DET MED HJEM // Anann O'Brien
Lær en enkel metode til kompostering, der passer sig selv. Vi gennemgår principperne, bygger kompostrør sammen og sætter et i jorden. Du tager dit eget rør med hjem. Fungerer i højbed, have og på altanen. Metoden er hentet fra permakultur og handler om at arbejde med naturens egne processer. Varighed: 3 timer. Aldersgruppe: Hele familien - børn velkomne med voksne. Sted: Ved Ridderstuen, Børnenes Dyremark
(Tidspunkt følger)
FÆLLESFLETNING AF BLADKURVE // Anann O'Brien
Vi fletter en kurv af grene og naturmaterialer fra området. Kurven bruges til at samle blade og græsafklip - direkte føde til kompostrøret. Ingen erfaring nødvendig. Metoden er hentet fra permakultur og handler om at arbejde med naturens egne processer. Aldersgruppe: Hele familien - børn velkomne med voksne. Sted: Ved Ridderstuen, Børnenes Dyremark.
Kl. 12 - 13
GRØN RUNDTUR I KVARTERETS PROJEKTER // Biodiversitetsgruppen for et vildere Sydhavn
Vi starter ved det store grønne kort udenfor biblioteket og går derfra på en kort rundtur til nogle af områdets grønne projekter. Undervejs hører du om Børnenes Dyremark, biodiversitetsgruppens initiativer, naturplejen på Tippen, KBH Fødevarefællesskab og andre lokale fællesskaber. Du får overblik over, hvad der allerede sker – og hvordan du selv kan være med. Der serveres en enkel, gratis frokost undervejs. Aldersgruppe: Hele familien.
Kl. 12 - 14
MØD DET NYE LOKALUDVALG // Kgs. Enghave Lokaludvalg
Mød repræsentanter for det nyvalgte lokaludvalg og få en frøpose med frø fra vilde planter. Vi har lige fået et nyt lokaludvalg her i Sydhavnen og du vil kunne møde repræsentanter fra det nye udvalg og få en snak om hvad som er vigtigt for bydelen.
Kl. 12 - 16
REPARÉR DET GAMLE // Repair café SYDHAVNEN
Kom og få fikset din gamle lampe, dit barns legetøj eller lappet dine bukser ganske gratis.
Kl. 12 - 16
WORKSHOP: BYG DIN EGEN KASSE I GENBRUGSTRÆ MED LOG LADIES // SYDHAVN GENBRUGSCENTER
Sammen bygger vi æblekasser af gamle senge og andet genbrugstræ - lær, hvordan du savner, skruer og banker din egen kasse sammen. Alle kan være med uanset niveau! Log Ladies guider dig igennem hele processen, så du til sidst står tilbage med en ny, unik genbrugskasse i træ.
Kl. 13 - 15
PONYRIDNING // Børnenes Dyremark
Kom og rid på en af dyremarkens søde ponyer. Det koster 20 kr. for en tur.
Sted: Turen starter ved broen ved søen (nær stalden).
Kl. 12 - 16
GRØNLANDSK/INUIT TROMMEDANS, NATURBANKO OG FOTOKONKURRENCE // SydhavnsCompagniet
12.00–13.30 Naturbanko & S’mores over bål. Få en bankoplade med tegninger af ting fra naturen. Gå på opdagelse og find tingene i området – én række giver BANKO og fuld plade giver SUPERBANKO.
Undervejs laver vi lækre s’mores over bål. Rist en skumfidus over gløderne, læg den på chokolade mellem to kiks og nyd en sød og snasket båldessert.
Ca. 13.30–14.30 Grønlandsk/inuit maske- og trommedans, sans ur-rytmer og mærk livet.
INUANIMA "Alting's Sjæl" er en internationalt kende musik- og performance duo bestående af Aviaja Lumholt og Igor Rado. Oplev en hyldest til det multikulturelle og til en positiv sameksistens mellem naturen og mennesket. Oplev musik og fortællinger bl.a. med afsæt i rødder fra Grønland. Der vil være smagsprøve på tørret fisk mv.
14.30–16.00 Naturfoto-konkurrence. Med et polaroid-kamera skal I fange jeres bedste, sjoveste eller smukkeste øjeblikke fra Økohaven. Alle billeder samles, og der kåres en vinder.
Vinderbilledet offentliggøres efterfølgende på SydhavnsCompagniets Facebookside.
For børnefamilier og for voksne med nysgerrighed for menneskets sameksistens med naturen.
Kl. 13 – 16
LEGE FOR HELE FAMILIEN // Det Gode Bæredygtige Liv
Svedige skærmløse retro-udfordringer: kast hønseringe, hop i hinkeruder, sjip, dans sanglege og meget andet. Måske vil Bedste vise hvordan :) Imens spiller Klimaorkesteret kl. 13 og kl. 15 og akrobater fyrer den af. For børn (og deres bedsteforældre)!!
Kl. 17 - 19
DEN STORE GRØNNE FÆLLESSPISNING I DANSEPAVILLONEN // Café Karen
Kom som du er eller tag din ven, nabo, kollega eller hele familien med, når Café Karen samler sydhavnerne til en skøn grøn fællesspisning. Billetter købes på forhånd senest d. 22/4: Voksne - 150 kr. Børn under 10 år er halv pris.
Søndag
Kl. 10 - 13
HØSLÆT // Sydhavnstippen Naturpleje
Vi afholder høslæt på Sydhavnstippen. Mødested: Containeren, Fragtvej 9, 2450. Vi har handsker og redskaber. Kontakt: sydhavnstippen@gmail.com.
Grønne Dage i Sydhavnen 2026 er støttet af Kgs. Enghave Lokaludvalg.
Kontakt
Sydhavnens Bibliotek
Wagnersvej 19