Historieklubben på Amager: “Med fornøden dristighed”

Søren Nørby fortæller om nogle af de mest dramatiske episoder fra Danmarks 500-årige flådehistorie.

Hære og soldater i felten kan være meget godt, men det var den stærke danske flåde, der gjorde Danmark til en nordeuropæisk stormagt og magtfaktor i 16- og 1700-hundredetallet.
Søren Nørby fortæller om nogle af de mest dramatiske episoder fra Danmarks 500-årige flådehistorie i egne farvande og på verdenshavene. Vi skal blandt andet høre om voldsomme bataljer med arvefjenden Sveriges flåde, om jagten på kapere i Vestindien og om ubåde i alvorlige vanskeligheder.
Søren Nørby er historiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier – og Søværnets Historiske Konsulent. Han har skrevet adskillige bøger om Flådens historie. Foredraget bygger især på “Hverken ubesindig eller frygtsom” fra 2020 og “Med fornøden dristighed” fra 2021.

Praktisk

Historieklubben På Amager drives i fællesskab af Kvarterhuset, Islands Brygge Bibliotek og Sundby Bibliotek.
Vi kalder os en klub, men alle er velkomne og arrangementerne er offentligt tilgængelige.


 

 

Kontakt

Islands Brygge Bibliotek, Bryggekælderen

Njalsgade 15

2300 København S
Del med