I Dine Drømme v. Teater Sammensurium
Ea bor i en verden, hvor alle har meget travlt – især hendes mor – og hvor sang og leg anses for at være tidsspilde. En dag i skolen får de til lektie at skrive en sang, men Ea kender ingen sange. Om natten kommer Ole Lukøje og tager Ea med til Drømmeland, for at hun kan finde sin egen indre sang. Drømmeland møder hun bl.a. Pirette og Pjerrot, Den travle nisse og Sømand Snorre. Men alt er galt i Drømmeland, for når der ikke laves nye sange, skal alle gøre som deres sang siger – jægeren skyder dyrene, og kejseren putter sine undersåtter i den sorte gryde!
En poetisk og underholdende musikteaterforestilling, der belyser vigtigheden af, at børn får lov at bruge deres fantasi gennem musik og leg.
Kl. 11 / 3-10 år / 45 min.
Billet: 40 kr. Både børn og voksne skal have billet
En del af Amager Børnemusikfestival ’26
I vinterferien fyldes Amager med en eventyrlig symfoni af musikoplevelser, når børnenes musikfestival indtager bydelen!
Fra den 7.–15. februar kan I danse til rytmer fra hele verden, skråle med på fællessange, og opleve alt fra metal og opera til folkemusik, freestyle-rap og elektronisk pop. I kan også slippe kreativiteten løs i krea-værkstederne, hvor der skabes farverige kunstværker og hjemmelavede instrumenter.
Festivalen finder sted på en række lokale kulturhuse, biblioteker og mødesteder:
Kvarterhuset, Bella Uno, Ørestad Bibliotek, Kulturhuset Islands Brygge, Solvang Bibliotek, Børnekulturhus Ama’r, Bibliotekshuset Rodosvej, A-huset, Kulturpilot Amager, Amager Centret, Hørgården Nærgenbrugsstation og Teater ZeBU.
Musik er glæde og fællesskab – og vi glæder os til at dele det med jer!
Amager Børnemusikfestival 2026 er støttet af Københavns Musikudvalg, Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, De Børnekulturelle Midler og Statens Kunstfond.
Se hele festivalprogrammet på brugbyen.kk.dk
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18