Mark Solborg TUNGEMÅL feat. Santos Silva & Ingar Zach – ILK Sessions

En intens og sanselig koncertoplevelse med Mark Solborgs TUNGEMÅL, hvor elektrisk guitar møder akustiske instrumenter i et rumligt lydunivers.

TUNGEMÅL er komponist og guitarist Mark Solborgs ambitiøse projekt, der udforsker den elektriske guitar som en ligeværdig stemme i en nutidig kammermusikalsk sammenhæng. Musikken bevæger sig mellem smukke melodier, intense grooves og rige teksturer, fremført med stor lydhørhed og præcis dynamik af nogle af Skandinaviens og Europas mest markante musikere.

Projektet kredser om det musikalske sprog som samtale. Hvordan taler vi alene og sammen, når vores udtryk og klange er forskellige? Gennem musikken undersøger TUNGEMÅL den mellemmenneskelige dialog og de spændinger og forbindelser, der opstår, når stemmer mødes og flettes sammen.

Denne aften undersøger Mark Solborg sammen med Santos Silva og Ingar Zach et tredimensionelt lydligt habitat på Basement, hvor både rummet og publikum bliver en aktiv del af oplevelsen. Koncerten trækker også tråde til TUNGEMÅLs seneste album Confluencia, udgivet på det uafhængige pladeselskab ILK, som markerer et nyt kapitel i projektets kunstneriske udvikling.

Line up:

Susana Santos Silva – Trompet
Mark Solborg – Guitar
Ingar Zach – Gran Cassa og percussion

Billetter

Koncerten er en del af ILK Sessions, som afholdes på Basement over tre dage i forbindelse med Vinterjazz Festival. Billetter købes i døren, enten med kort eller kontant. 

Endagsbillet:
Voksne: 200 kr
Studerende og pensionister: 100 kr

Partoutbillet (alle tre aftener): 
Voksne: 500 kr
Studerende og pensionister: 350 kr

Kontakt

Basement

Enghavevej 42

1674 København V
Del med