IND I MØRKET
IND I MØRKET er en fortælling om en dreng og hans familie i dagene før og efter politiet banker på deres dør. Forestillingen blander fiktion og onlinekultur og trækker tråde fra historiske bevægelser til nutidens højreekstremisme.
Forestillingen kredser om glidningen fra tilsyneladende uskyldig gaming til ekstreme fællesskaber og voldsparathed. Fra identitetssøgen til radikalisering. Samtidig skildres relationen mellem drengen og hans mor i spændingsfeltet mellem hans behov for selvstændighed og hendes ønske om at bevare fortroligheden og forstå, hvem han er ved at blive.
IND I MØRKET åbner for refleksion og samtaler mellem unge og voksne om de radikale synspunkter og polariserede verdensbilleder, som unge kan møde online.
På og bag scenen
Medvirkende: Anne Gry Henningsen og Rasmus Elbo
Instruktør: Jonas Preben Jørgensen
Dramatiker: Julie Maj Jakobsen
Scenograf: Astrid Lindgreen Hjermind
Video- og lyddesigner: Jens Mønsted
Lysdesigner: Jesper Munk Jepsson
Producent: Teaterhuset Filuren og MÆRKVÆRK efter idé af Anne Gry Henningsen
Med støtte fra Østerbro Lokaludvalg spiller forestillingen gratis for skoler på Østerbro 16. og 17. marts og 21. og 22. april.
Kontakt
Krudttønden
Serridslevvej 2