Jubilæums-Mosetræf 2025 i Utterslev Mose
Kom og nyd mosen en hel dag, lær mere om dens flora og fauna, og mød de frivillige foreninger, der holder til der. De har alle nogle sjove, børnevenlige aktiviteter, du kan deltage i. Mød Københavns Kommunes naturkyndige medarbejdere, som vil lave spændende og sjove aktiviteter for børn i Naturværkstedet Streyf. Mød også Storkøbenhavns Jagtforening i Mosehuset, hvor man kan skyde med en jagtbue og meget andet.
Der er et større musikprogram med blandt andet Gladsaxe Gardens Tambourkorps, Campus-koret, en børneforestilling med Lone Wernblad og det unge band Tusind Sole.
Rollespilsfabrikken, “Sensorisk vandring“ og politisk debatsalon er tilbagevendende aktiviteter blandt mange andre aktiviteter.
Derudover arrangeres der en optakt med 12 guidede ture i mosen for børn og voksne, fordelt over to uger op til mosetræffet.
Årets tema for mosetræffet er Utterslev Moses vandkvalitet og 80-årsdagen for indvielsen af Naturparken, som fandt sted den 31. august 1945.
Der foregår noget på 7 forskellige steder i mosen. Se programmet på vores https://mosevenner.dk/jubilaeums-mosetraef-2025/
Se også arrangementet på Facebook