Kan du læse din mad?
Hvad kan vi egentlig finde ud af om en fødevare ved at kigge på emballagen, og hvordan bruger vi oplysningerne til selv at træffe valg på et oplyst grundlag?
Ingrediensliste, næringsdeklaration, mærker og budskaber på forsiden. Emballagen på vores fødevarer er fuld af information. Men hvad fortæller den os egentlig? I oplægget tager Line Holt Nielsen udgangspunkt i helt almindelige varer fra supermarkedet og undersøger sammen med publikum, hvad emballagen faktisk kan fortælle os, når vi vender pakken om og går oplysningerne efter. Målet er ikke at udpege rigtige eller forkerte varer, men at give konkrete redskaber til at finde rundt i oplysningerne og blive bedre rustet til at træffe sine egne valg. Undervejs får publikum mulighed for selv at gå på opdagelse i forskellige varer og prøve redskaberne af.
Line Holt Nielsen er journalist og cand.scient. i folkesundhedsvidenskab og arbejder til daglig med madformidling i Coop Madskole. Hun er nysgerrig, undersøgende og optaget af at gøre viden om mad forståelig og anvendelig. Målet er at give mennesker redskaber til selv at forstå og forholde sig til den information, de møder.
Lines oplæg er en del af Nørrebro biblioteks store temadag om mad.
Læs mere om hele temadagen her
Tilmeld dig på Billetto eller duk op på dagen
Vild med videnskab
Arrangementet er en del af Københavns Bibliotekers festival "Vild med videnskab", som finder sted i oktober og november. Her kan du opleve formidling af videnskab til voksne i mange forskellige formater på alle Københavns Biblioteker.
Kontakt
Nørrebro Bibliotek
Nørrebrogade 208