Kata.pult

Kata.pult forener melankoli og elektronisk drive i sange om hverdagsliv, identitet og kærlighed. Oplev et nærværende koncertformat med tekster, der rammer og bliver hængende.

Kata.pult bevæger sig i spændingsfeltet mellem indie-melankoli og elektronisk energi og skaber et kollektivt og ærligt udtryk med sange, der kan mærkes og huskes. Bandets tekster er direkte og livsfilosofiske og kredser om de personlige udfordringer, vi hver især møder i hverdagen – intet er for stort eller for småt til at blive italesat.

Kata.pult vakte opmærksomhed med den sårbare single Lys for oven, som var i rotation på P5. I 2025 udgav de deres første EP, Kata.log, og spillede i den forbindelse koncerter på en række danske festivaler, heriblandt URBAN Summer Sessions, Falk Festival, Nakke Festival, Sejerø Festival og Blue Ocean Music Festival. 

I 2026 er bandet klar til at møde publikum med masser af energi og nye dansksprogede sange om at hvile i sig selv og om at vente med spænding på at finde den store kærlighed.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København V
Del med