Maskefald ved Pylonen – den nye kulturelle frizone

Frikvens Syndikatet præsenterer: Maskefald
Om dagen: Udendørs marked med kunsthåndværk, kreative ting og brugt musikgrej. Bar, vinylplader og lækker mad.
Om aftenen og natten: Indendørs fest med lyden af den underjordiske teknoscene.

Frikvens Syndikatet præsenterer: Maskefald

Fredag den 11. september
Kl. 17.00-08.00
Christians Brygge 31, 1219 København K (Pylonen)
100 kr. (foreslået donation)

Frikvens Syndikatet er, som navnet antyder, et syndikat for frie frekvenser, men det handler også om fri tænkning og det frie menneske.

Vi holder blandt andet til under Langebro ved Pylonen - den nye kulturelle frizone. Her lodder vi elektronik, arbejder med serigrafi og beskæftiger os med andre kreative aktiviteter med fokus på selvforvaltning og bæredygtighed sammen med grupper som "1484".

Da vi alle er nye i området, vil vi gerne invitere venner, familie og naboer til et fælles Maskefald!

Det er et arrangement, hvor vi sænker barrikaderne og viser, hvad der foregår bag de lukkede døre. Vi starter dagen med et udendørs marked med håndlavede kreationer – både fra Bridget (Pylonens værksteder) og eksterne kreative aktører.

Senere rykker vi indenfor, hvor vi er gået sammen med vores venner fra Watt'Sub Soundsystem om at planlægge en aften og nat, du sent vil glemme.

Kl. 17.00–20.00
Kunsthåndværk + marked med brugt musikgrej

Skriv til os, hvis du har noget, du gerne vil sælge:
hejpixel@telepost.dk

Line-up

Leib
Banansko (Prygl)
Androkeda (Doomshop Kru)
Seid (RagnaTek/Frikvens Syndikatet)
Hudaztek (Watt'Sub)
Talec Twist (Neumatix Soundsystem)

– Flere navne kommer

Maskefald er en del af det fire dage lange arrangement:
Frikvens Syndikatets Week'ender

https://dukop.dk/10464/

Kontakt

Pylonen

Christians Brygge 31

1219 København K
Del med