NB! Flyttet til Kildevæld Kulturcenter! Træd ind i magien med Silja Okking
NB! Vi har valgt at sammenlægge dette arrangement med det arrangement, der foregår på Østerbro på Kildevæld Kulturcenter samme dag.
Med andre ord: Adressen er ny:
Bellmansgade 3C
2100 København Ø
Denmark
Tidspunktet er også nyt: Kl. 13:30 - 15:00
Men ellers er det det samme der sker. Plus at der kommer en flok live rollespillere bagefter, så du virkelig kan få en fornemmelse af, hvad det er for noget. God fornøjelse
Silja Okking har altid elsket rollespil og i sin bog ”Jeg er Saga” undersøger, hun hvad der ville ske, hvis rollespillet pludselig blev til virkelighed. Under et rollespilsstævne vågner pigen Saga op i en verden med magi, elvere, orker og dværge. Hvordan vil det lykkes Saga at finde tilbage til sin egen verden? Træd sammen med Silja ind i Sagas magiske verden!
Silja vil fortælle om Sagas univers og læse lidt op fra bogen. Du behøver ikke have læst bogen i forvejen, men kan bare lade dig opsluge af et spændende fantasy-univers.
Praktisk info
Alder: 8-12 år
Om arrangementsrækken Træd ind i magien
Arrangementet er en del af arrangementsrækken ”Træd ind i magien”, hvor du på fem biblioteker på tværs af København kan opleve danske fantasy-forfattere. Kom med til et fortryllende efterår, hvor fantasien bliver vækket til live. Udforsk magiske riger, mød dine yndlingsfantasy-forfattere og opdag nye verdener fyldt med feer, troldmænd og nomer. Tag med os, når vi træder ind i magien og gør bøger til virkelighed.
Kontakt
Ørestad Bibliotek
Arne Jacobsens Allé 19