No one can find me here

Oplæg af Associate Professor Bidisha Banerjee i forbindelse med udstillingen SOLID

No one can find me here – oplæg af Associate Professor Bidisha Banerjee


“No one can find me here.” Affect and Residual Ontologies of the Mediterranean in Refugee Graphic Novels – oplæg ved Dr Bidisha Banerjee, lektor ved ved Institut for Litteratur- og Kulturstudier, The Education University of Hong Kong.


Om oplægget der afholdes på engelsk:


Middelhavet bliver ofte kaldet verdens dødeligste migrationsrute og er blevet stedet for en europæisk, nekropolitisk strategi til at afskrække migration. Det anslås, at 25.500 migranter er omkommet i Middelhavets dyb siden 2000.

Flere nyere grafiske flygtningeromaner fortæller rystende historier om de farefulde rejser, migranter foretager for at nå “Fortress Europe”. 

Disse inkluderer værker som Sergio Nazzaro og Luca Ferraras Mediterraneo, der skildrer et øde Middelhav, hvor vandet har trukket sig tilbage og blotlægger alt det, havet hidtil har skjult. Armin Greders: The Mediterranean undersøger den akvatiske migrations “fødekæde”, hvor kroppe synker til havets bund for siden at blive fortærret af fisk, som måske ender på vores middagsborde. Andre værker dokumenterer et barns rejse over Middelhavet – Ebo i Illegal (Colfer, Donkin og Rigano 2018) og Amina i Zenobia (Durr og Horseman 2018).

Med afsæt i feltet Blue Humanities foreslår jeg, at den grafiske og affektive fremstilling af havmiljøer, som synes at have fået tildelt rollen som vogter af grænsen mellem selvet og Den Anden, mellem borger og migrant, er af afgørende betydning. I den forbindelse spørger jeg, hvordan sådanne repræsentationer både modarbejder menneskets manipulation af miljøet og samtidig vækker empati for både de menneskelige migranter og det ikke-menneskelige miljø.

Oplægget knytter sig til udstillingen SOLID. Læs mere om udstillingen her
 

Kontakt

Nørrebro Bibliotek, Vinduesområdet til højre for hovedindgangen

Nørrebrogade 208

2200 København N
Del med