Nobody Beats the Beats - Koncert
Vi afslutter vores festivitas med en koncert, der næsten er for god til at være sand. Storkollektivet Nobody Beats the Beats har været under hjertedefibrillatoren og genopliver sig selv på Kulturhuset Islands Brygge den 25. Januar.
NBTB er legeplads, platform, sammensurium, kludetæppe, røgfyldt, opfindsomt, eviggyldigt, diverst, nakkenikkeskabende, smilfremkaldende, uforudsigeligt, herligt, inspirerende, insisterende, pulserende, vibrerende, fragmentarisk, samlende og skabende!
NBTBs knitrende, organiske lydtæppe af hiphop, soul og jazz var en del af 00'ernes soundtrack. Gruppen var mere end bare et band; de var en musikalsk legeplads for et hav af musikere, en dynamisk platform hvor genrer og mandskab var i konstant bevægelse.
NBTB har ikke stået på en scene i mange år og vi er vildt stolte og glade for at kunne præsentere supergruppen til AmarGetON!
Praktisk information
Hvor: Salen på Kulturhuset Islands Brygge.
Hvornår: Lørdag den 25. Januar, kl. 20 til midnat. Koncerten måtte desværre flyttes fra sin oprindelige dato, den 5. Oktober, på grund af sygdom i bandet.
Hvor meget: 180 kr. pr. billet.
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18