Ny dato: 25.01.25: Nobody Beats the Beats

Koncerten er flyttet til den 25. januar 2025!

Vi beklager at måtte meddele, at vi desværre har været nødsaget til at flytte koncerten, på grund af sygdom i bandet. Det er vi selvfølgelig rigtig kede af, og vi håber, at du stadig vil være med, når vi i stedet fyrer den af sammen med Nobody Beats The Beats den 25. januar, 2025! 

Hvis du allerede har købt billet, vil du have modtaget besked via Billetto, hvori du finder information om flytningens tekniske detaljer.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vi afslutter årets festivitas med en koncert, der næsten er for god til at være sand. Storkollektivet Nobody Beats the Beats har været under hjertedefibrillatoren og genopliver sig selv på Kulturhuset Islands Brygge den 5. oktober.

NBTB er legeplads, platform, sammensurium, kludetæppe, røgfyldt, opfindsomt, eviggyldigt, diverst, nakkenikkeskabende, smilfremkaldende, uforudsigeligt, herligt, inspirerende, insisterende, pulserende, vibrerende, fragmentarisk, samlende og skabende! 

NBTBs knitrende, organiske lydtæppe af hiphop, soul og jazz var en del af 00'ernes soundtrack. Gruppen var mere end bare et band; de var en musikalsk legeplads for et hav af musikere, en dynamisk platform hvor genrer og mandskab var i konstant bevægelse.

NBTB har ikke stået på en scene i mange år og vi er vildt stolte og glade for at kunne præsentere supergruppen til AmarGetON! 2024.

Praktisk information

Hvor: Salen på Kulturhuset Islands Brygge.

Hvornår: Lørdag den 5. Oktober, kl. 20 til midnat.

Hvor meget: 180 kr. pr. billet.

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med