Obini Aché

En kropslig dansefortælling om at blive kvinde. Otte dansere undersøger identitet, relationer og indre kampe i en nærværende forestilling, hvor facader brydes og det ægte får plads.

Hvad vil det sige at være kvinde?

Obini Aché er en rå, ærlig og kropslig dansefortælling om rejsen ind i kvindelivet – med alt, hvad den rummer af styrke, sårbarhed, skønhed, forventninger og indre kampe. Forestillingen bevæger sig fra det unge blik på egen identitet til mødet med både ydre og indre krav, og folder de mange lag ud, der er med til at forme en kvinde.

Med afsæt i Yoruba-begrebet for kvindelig livskraft og skabende energi udforsker danserne temaer som fællesskab, sammenligning, relationer, usikkerhed, omsorg og indre styrke. Publikum inviteres ind i et rum, hvor facader smuldrer, og det ægte træder frem.

På scenen står syv dansere fra Global Legacy i alderen 17–20 år sammen med Simone Skovgaard – ikke blot som performere, men som medskabere af en fælles fortælling. Koreografien er udviklet af E-flex i tæt samarbejde med danserne selv, hvilket giver forestillingen en nærværende og personlig karakter.

Obini Aché giver ikke ét svar på, hvad det vil sige at være kvinde – den åbner et rum for oplevelse, refleksion og genkendelse. En påmindelse om, at kvindelighed er mangfoldig og i konstant bevægelse.

Varighed:
Ca. 15 minutter

Én billet giver adgang til begge aftenens forestillinger "Obini Aché" og "Ungdomsliv"

PROGRAM

Forestilling 1
Kl. 18.00-18.15 Obini Aché
Kl. 18.15-18:20 Kort pause
Kl. 18.20-18.45 Ungdomsliv – unges stemmer i bevægelse og lyd + Q&A

Forestilling 2
Kl. 20.00-20.15 Obini Aché
Kl. 20.15-20:20 Kort pause
Kl. 20.20-20.45 Ungdomsliv – unges stemmer i bevægelse og lyd + Q&A

Koreograf

E-Flex er pioner inden for den populære dansestil Azonto og grundlægger af Ghetto Studio i Accra, Ghana, hvor han uddanner den nye generation af afro-dansere. Han spillede en central rolle som hovedkoreograf ved åbningen og afslutningen af African Games i foråret 2024, hvilket markerede et vigtigt øjeblik for afro-dans på internationalt niveau.

I august/september 2025 arbejdede E-Flex sammen med Global Legacy på forestillingen Unity, som blev opført i forbindelse med åbningen af Horsens Teaterfestival.

Medvirkende

Global Legacy (Alina Bbaale, Elizabeth Adjei Hozame, Maisatou Jobarteh, Mariama Rohey Khan, Michalina Szymanowicz, My Frisk, Salwah Lund Africa) & Simone Guerra Skovgaard

Global Legacy blev grundlagt i 2017 som et konkurrencecrew under navnet Team Global Kidz. I dag er det et elitecrew med fokus på afro- og dancehall-stilarter og består af dansere i alderen 16–20 år.

Kontakt

Krudttønden

Serridslevvej 2

2100 København Ø
Del med