Omvisning med Christian Skjødt Hasselstrøm og Maria Wæhrens
I udstillingen “Meridians” skaber Christian Skjødt Hasselstrøm en monumental og stedspecifik lydinstallation, der transformerer Nikolaj Kunsthals Nedre Galleri til et sanseligt rum, hvor det usynlige bliver fysisk nærværende, og hvor menneskets konstante forbindelse til universet sættes i perspektiv.
I Maria Wæhrens’ udstilling “The Answer” træder maleriet ud i rummet. Monumentale lærreder svæver som mure af stof, mens rå murstensvægge forvandles med klassisk ægtempera. Med afsæt i en drøm folder udstillingen sig ud som en sanselig totaloplevelse i Øvre Galleri.
Omvisningen indledes af Aukje Lepoutre Ravn, kunstnerisk leder i Nikolaj Kunsthal. Omvisningen foregår på engelsk.
Fri adgang for CHART VIP. For øvrige gæster er der adgang efter betalt entré.
Læs mere om Christian Skjødt Hasselstrøms udstilling “Meridians”.
Læs mere om Maria Wæhrens’ udstilling “The Answer”.
Kontakt
Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Plads 10