Osramhusets julestue
Osramhuset summer af liv, når foreninger og venner af huset inviterer til julestue. Julestuen er altid fyldt med musik, dans, kreativitet og julehygge for både børn og voksne. Du kan bl.a. opleve danseshows med Global Kidz, teaterforestillinger af Scene N, eller sysle med dit eget lille kreative projekt i vores julestue, hvor Aw Godaw spiller op til julehygge. Tirsdagsklubben – Osramhusets egen kreaklub – sælger på dagen deres hjemmelavede kreationer, perfekte som personlige julegaver.
Til Julestue kan der købes kaffe, te, gløgg, varm kakako og kolde drikke i vores café, og Iransk Hamdelan - vores dansk-iranske kulturforening - sælger kage på dagen. Over middag er der risengrød over bål i baggården :) Kom forbi os og nyd en julet hyggestund midt i decembertravlheden.
Foreløbigt program:
Kl. 10-14: Julestue med caféen og Aw Godaw DJ-set
Kl. 10-14: Kreative sysler for små og store v/ Osramhuset Børneklub (Lille Sal)
Kl. 10-14: håndværkssalg v/ Tirsdagsklubben (Foyer)
Kl. 10-10:20: Teaterforestilling (1) med Scene N (Spejlsalen)
Kl. 10:30-11.30: Danseshow med Global Kidz (1) (Store Sal)
Kl. 11:30: Teaterforestilling (2) med Scene N (Spejlsalen)
Kl. 12-12:30: Danseshow med Global Kidz (2) (Store Sal)
Kl. 13-13:30: Folkedans med Tingluti (Store Sal)
Kl. 13: Risengrød over bål v/ Grønne Bønner (Baggården)
Alle aktiviteter er gratis at deltage i. Programmet tager forbehold for ændringer.
Kontakt
Osramhuset, indenfor og i baggården
Valhalsgade 4
Kontaktperson
Kulturkontoret