På sporet af de vises sten. Thomas Mann & C.G. Jung

Foredraget

Foredraget begiver sig på sporet af ’indbyrdes sammenhænge’ mellem den tyske forfatter Thomas Mann og den schweiziske psykiater C.G. Jung. 

Læser man Manns store romaner i lyset af Jungs dybdepsykologiske studier, tegner der sig et forskningsmæssigt underbelyst billede af to toneangivende tysksprogede intellektuelle, der hentede inspiration og indsigt i mange af de samme åndshistoriske traditioner og vel at mærke i en beslægtet bestræbelse på at opnå dybere erkendelser om det til alle tider gådefulde menneskevæsen. 

Foredragets fokus er deres fælles fascination af religion og mytologi, ikke så meget som fortællinger fra en eller anden fjern fortid, men snarere forstået som allestedsnærværende grundmønstre i den menneskelige psyke. 
Den typologiske tænkning i Jungs analytiske psykologi kan man finde tilsvarende eksempler på i Thomas Manns forfatterskab, uden at der skal tales for en egentlig påvirkning. Påfaldende er det ikke desto mindre, at de begge var levende optaget af den hermetiske alkymi, og at de på hver sin måde så denne tradition som en metafor for personlighedens transformationsproces (individuationen). 
Manns psykologiske tydning af alkymien er hans omfangsrige roman Trolddomsbjerget (1924) et illustrativt vidnesbyrd om, mens store dele af Jungs videnskabelige værk omhandler netop alkymistiske forestillinger