Paradise Jazz: Artur Tuznik Trio

Forvent eventyrlig originalmusik med rødder tilbage i 60'erne og Krzysztof Komeda stilistik, hvor blanding af den polske folkemusik og skandinavisk jazz har skabt en helt unik lyd og genre.

Artur Tuznik er en pianist og komponist bosat i Danmark siden 2008. Hans genkendelige stil er inspireret af impressionismens harmoni og folkemusiks sprog af sin polske oprindelse, med rødder i lyden af skandinavisk jazz. Med udgivelser af hans trio og kvintet har Artur været beskrevet som "en usædvanligt begavet improvisator", og som vinderen af nogle af de vigtigste jazzkonkurrencer i Europa fik han reputation som en af de mest lovende pianister af hans generation. Tuznik har studeret på både Rytmisk Musikkonservatoriet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium - i hans kompositioner og ensembler arbejder han ofte på kryds og tværs af klassisk og rytmisk musik.

Artur er blevet nomineret til Danish Music Awards Jazz i kategorien Årets Jazzkomponist for hans nyeste album "Spring" med Artur Tuznik Sextet.

I Danmark har Artur været aktivt som bandleader, sideman og komponist og har arbejdet med Tomasz Stanko, DR BigBand, Thomas Agergaard, Thomas Blachman, Lennart Ginman, Alex Riel, Nils Davidsen, Mads Vinding, Janne Mark, Claus Waidtløw, Nicolai Munch-Hansen og mange flere. I løbet af de sidste par år har Tuznik været en del af flere produktioner på DR Koncerthuset bl.a. "P8 Jazz-Alive" og "DR Fredagsscenen" hvor han spillede og præsenterede sin musik live på DR2 og radio P8 med sin trio.

"Tuznik har en zone af dragende ro og eventyrlig fordybelse i sit spil"
Lød det fra den 5-stjernede anmeldelse af Artur Tuznik Trios første plade i POLITIKEN tilbage i 2017. Senere blev albummet inkluderet i avisens TOP 5 jazzplader af året 2017.

Alle trioens musikere har spillet med Tomasz Stanko i forskellige perioder og hans musik kan tydeligt høres i trioens klang.

Line Up: Artur Tuznik p, Thommy Andersson b, Stefan Pasborg dm

Kontakt

HUSET, Stardust

Rådhusstræde 13

1466 København
Del med