Paradise Jazz: Veronika Rud og Lis Wessberg – åbningskoncert i BRØK
Paradise Jazz åbner i Brøk med en dobbeltkoncert, der sætter nærvær, stærke melodier og den nordiske jazzscene i centrum.
Først kan publikum opleve Veronika Rud, en af de markante nye stemmer i dansk jazz. Med sit intime triosetup bevæger hun sig frit mellem moderne nordisk jazz, americana og folk – i et musikalsk univers, hvor det skrøbelige, legende og skæve får plads.
Herefter går Lis Wessberg / Yellow Map på scenen i den originale kvartetbesætning med musik fra Yellow Map, Twain Walking og det aktuelle album In The Wake of Blue. Lis Wessbergs varme trombonelyd møder filmiske klangflader, stærke melodier og improvisation – og som en særlig forbindelse mellem aftenens to koncerter vender Veronika Rud tilbage som gæstesolist.
Dørene åbner en halv time før.
Billetlink på vej!
Paradise Jazz
Mens HUSET i Rådhusstræde lukker for en omfattende renovering, får foreningen Paradise Jazz et nyt hjem i BRØK.
Fra den 30. september bliver onsdag kl. 20 fast jazzaften i Brønshøj.
Paradise Jazz er drevet af frivillige ildsjæle, som gennem årtier har skabt et stærkt jazzfællesskab.
Kontakt
BRØK, Brønshøj Kulturhus
Brønshøjvej 3