Per-Son-Ell – ILK Sessions
Per-Son-Ell opstod i begyndelsen af 00’erne og har rødder i den eksperimenterende improvisationsscene i både Storbritannien og København. Ensemblet har tidligere optrådt i markante sammenhænge og samarbejdet med internationale profiler som Derek Bailey og Otomo Yoshihide.
Musikken er fuldt improviseret og kredser om lyd, bevægelse og klanglige forløb snarere end faste kompositioner. Hvert medlem bidrager med et personligt og undersøgende udtryk. Rex Casswell på guitar former lyde gennem en bred vifte af effekter og pedaler, Martin Klapper har bordet fuldt med lo-fi elektroniske apparater, som manipuleres på alle tænkelige måder, før det sendes ud af højtalerne, og Sture Ericson spiller gerne på to-tre forskellige blæseinstrumenter med alternative spilleteknikker og forvrængninger.
Line up:
Martin Klapper – lo-fi electronics, amplified objects
Sture Ericson – blæsere
Rex Casswell – elektrisk guitar
Billetter
Koncerten er en del af ILK Sessions, som afholdes på Basement over tre dage i forbindelse med Vinterjazz Festival. Billetter købes i døren, enten med kort eller kontant.
Endagsbillet:
Voksne: 200 kr
Studerende og pensionister: 100 kr
Partoutbillet (alle tre aftener):
Voksne: 500 kr
Studerende og pensionister: 350 kr
Kontakt
Basement
Enghavevej 42