Pitch din projektidé live

Pitch Please er et live puljeuddelingsarrangement, som giver unge, ikke-etablerede projektmagere mulighed for at pitche deres idé og gå hjem med økonomisk støtte.

Er du ung, og har du verdens bedste idé til et projekt på Vesterbro? En koncert, en udstilling, en klimahappening, en samtale eller noget, der endnu ikke har et navn? Og mangler du penge til at føre den ud i livet? Så tilmeld dig Pitch Please!

Pitch Please er for dig, der er ung og ikke-etableret projektmager, med en projektidé du gerne vil føre ud i livet. Du får mulighed for at pitche din idé live, få sparring undervejs og søge støtte på op til 15.000 kr., så dit projekt kan blive til virkelighed.

Vi holder Pitch Please lørdag den 21. marts i Ungdommens Demokratihus fra kl. 10.30-17.00. Dagen starter med workshops og oplæg, der hjælper dig med at forme dit projekt og finde ordene til dit pitch, og slutter med live pitches, hvor du samme dag får svar på om du modtager støtte.

Kontakt

Ungdommens Demokratihus

Slagtehusgade 6

1715 København V
Del med