Plantefarvning og shiborimønstre
Du lærer, hvordan man farver tekstil med planter – bl.a. hvilke planter, du kan bruge til at farve med, og hvordan farveprocessen foregår fra forberedelse af stoffet til færdigt farvet stof. Vi skal arbejde med en ud af mange teknikker til at skabe farver på stof, nemlig shibori stitching, som er en japansk teknik, hvor vi broderer i stoffet, hvilket skaber mønstre, når farverne sætter sig.
For at tilmelde dig workshoppen, skal du skrive til: camilla@miljopunkt-osterbro.dk
Vi sørger for alle materialer. Alle materialer er gratis og du får dit vægophæng med hjem.
Vi bruger årstidens farveplanter, som er sanket i lokalområdet. Og mens vi venter på, at farverne gør deres arbejde i farvegryderne, vil der være mulighed for at spise en lækker vegansk linsegryde, som du kan købe for 50 kr.
Husk at skrive, om du ønsker mad – så caféen ved, hvor mange portioner, de skal lave. Workshoppen er gratis, men maden koster 50 kr.
Hvis du bliver forhindret, så giv os besked, så en anden kan få din plads.
Kontakt
Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 3C