Pølse! – Puppet Junior i Remiseparken

En humoristisk fortælling om et finurligt venskab mellem en sjusket hund og en nydelig rengøringsassistent. Forestillingen kan ses fra 3 år.

En rengøringsassistent bevæger sin gulvmoppe hen over gulvet med præcise bevægelser. Pludselig springer en blød hund ved navn Pølse ud af rengøringsvognen. Hunde sviner, synes rengøringsassistenten, så hunden må ud. Men Pølse vil lege. Langsomt opstår et venskab mellem to modsætninger som er både sjovt og rørende. 

Den søde fortælling om venskab og leg er produceret af AKKoRD Teater. Både før og efter forestillingen kan du skabe din helt egen, legesyge hund. Ida Marie Tjalve og Rebecca Arthy åbner for fantasien i et Hundeskægt Værksted. Værkstedet har åbent fra 09 – 12.30.

Medvirkende: Signe Kærup Dahl

Dagens program Torsdag 11. juni i Remiseparken 

Forestillinger

Kl. 09.20 Waltraud, Wilma, Berta & Bellmondo, vandreforestilling med Scharniertheater (D) 
For alle 

Kl. 09.45 Pølse, Accord Teater (DK)
Fra 3 år 

Kl. 10.30 Pudemin, Hr Teater (DK) 
Fra 3 år 

Kl. 11.15 Waltraud, Wilma, Berta & Bellmondo, vandreforestilling med Scharniertheater (D) 
For alle 

Værksteder

Hundeskægt værksted! med dukkespiller Ida Marie Tjalveog dukkemager Rebecca Arthy

Værksted med Dorte Abrahamsen

Velkommen til Puppet Junior 2026

Puppet Junior er Københavns helt egen udendørs dukketeaterfestival for børn og deres voksne. Over fire dage præsenteres det bedste danske og internationale dukketeater på byens pladser, og hver dag kan du også kan dykke ned i finurlige værksteder og lave din egen dukke. 

Puppet Junior er gratis at deltage i, og alle er velkomne til at være med. 

I 2026 er Puppet Junior støttet af Københavns Scenekunstudvalg, Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, Valby Lokaludvalg, Bispebjerg Lokaludvalg, Nordea-fonden, De Børnekulturelle Midler og Statens Kunstfond.

Kontakt

Solvang Bibliotek, Remiseparken

Remisevej 14

2300 København S
Del med