Poetry slam KBH-mesterskabet kva runde 3
Kom med til sjove digte, skæve digte, digte der handler om noget, og ikke mindst lækre digte, digte der smager godt, digte der slår, og digte med hår.
Og ja, når vi skriver "digte", så mener vi både digte og poetiske tekster og historier og litterære finurligheder og genrehybrider i meget bred forstand: Poetry slam er en konkurrence i talte ord med humor og nerve. Og især tankevækkende underholdning!
Tre kvalifikationsrunder i september, oktober og november 2026, samt finale i januar 2027, og så har vi fundet den nye KBH-mester i poetry slam.
Og hvem kan du opleve i kval-runde 3?
Vært tidligere slam-DM-vinder og slam-ikon Peter Dyreborg + medværts-revisor-performer Rasmus Rhode. Plus vores feature star performer fra Malmø, Frej Haar, dansk-svensk poet og både tidligere svensk mester og europamester i poetry slam.
Plus alle de tilmeldte poetry slammere. Og de optrædende poetry slammere i selve slam-konkurrencen i kval-runde 3 er:
Lasse Nyholm Jensen
Rei McKay Mansa
Frida Øster Sørensen
Nicky Høg Hermansen Gerlich
Valdemar Brobæk
Cathrine Honoré
Heine Gade Kristensen
Alma Risted Thordal Nielsen
Jonas Al Rubaii
Torsten Storm Sletbjerg
Er du selv poetry slammer? Vil du gerne slamme i konkurrencen? Læs mere her: https://poetryslamkbh.wordpress.com/info-om-kbh.../
Show er kl. 20.00 til cirka kl. 22.30 inkl. pause. Dørene åbner cirka 30 minutter før showstart (Bastard Café i Valby Kulturhus (med godt udvalg og gode priser) er dog åben tidligere).
Husk: Køb din billet i forsalg = for det første sparer du penge + i forsalg er der rabat til studerende.
Billetlink: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM7584
*
GENEREL TRIGGER WARNING: Poetry slam kan være sjovt og underholdende, men det kan også være alvorligt og meget følelsesladet. Undertiden tager de optrædende poetry slammere følsomme emner under behandling, som kan vække stærke følelser hos publikum, og undertiden kan visse emner endda også opleves grænseoverskridende. Vi henstiller til, at publikum oplever showet med et åbent sind, men også tillader sig at lade sig røre følelsesmæssigt. Såfremt visse emner kommer én for nært, er man velkommen til ikke at høre efter, ligesom man er velkommen til for en stund at forlade salen under showet, om end vi henstiller til at sidstnævnte sker diskret uden at influere på de øvrige publikummers oplevelse. Vær derudover opmærksom på, at på grund af fx lydniveau fra scenen og i salen kan showet og oplevelsen i sig selv være overvældende og bidrage til overstimulering, fx for visse personer med autisme m.v., og vi henstiller til at man selv tager sine forholdsregler og indretter sig efter sine personlige behov.
*
Arrangeret af Peter Dyreborg & Co. i samarbejde med Valby Kulturhus (Kultur og Fritid Valby). Gavmildt støttet af Valby Lokaludvalg. Gavmilde præmiesponsorere er Bogforum, samt online-boghandel Mikrofest. Optrædende gæster fra Malmø er støttet af Stiftelsen Svensk-danska kulturfonden.
For flere arrangementer, der kommer til løbende, se www.peterdyreborg.dk/kalender
Kontakt
Valby Kulturhus
Valgårdsvej 4